Referat af DBTU´s Pigearbejdsgruppemøde, torsdag den 16. aug. kl. 17.30 på Skype.

Referent og ordstyrer: Betina Koefoed (BK.)

 

Præsentation af medlemmerne

Foreløbig er vi 5 medlemmer i styregruppen.

  • Betina Koefoed (BK) overordnet tovholder,
  • Gitte Maribo (GM) ”Hands on” i forhold til præeliteungdomspigerne (fastholdelse og udvikling)
  • Nanna Christina Smidt (NCS), SoMe medarbejder på pigearbejdet. Arbejder med rekruttering af piger via de sociale medier.
  • Sofie Bak- Jensen (SBJ) Koordinator i forhold til uddannelsesudvalget. Arbejder med rekruttering af piger i det daglige og har erfaring inden for området.
  • Marielle Nielsen (MN) – afbud, kunne ikke komme på Skype. Marielle har ny erfaring i Roskilde med a få mange piger ind i klubben.

Jeppe er tilknyttet gruppen som konsulent. Han var på Barsel.

Mette Kristensen DGI tilbyder assistance og viden til rådighed ved f.eks. pigelejre.

Ida G Nielsen valgt i DGI til at have ”hands on” i forhold til piger – GM og Ida holder tæt kontakt.

Der er flere der har givet tilsagn om at deltage i arbejdet i mindre arbejdsgrupper. Man må meget gerne byde ind.

Derudover skal vi bruge 4 – 8 unge piger til at sparre med Nanna i forhold til SoMe. Pigerne vil også efterfølgende blive målgruppe for et interview.

Følgende har sagt ja:

  • Line Tækker, Esbjerg
  • Victoria Elisabeth Cramer, Brønderslev 
  • Nicoline Koefoed, Hasle
  • Mille Stoffregn, Silkeborg
  • Emma Eckeroth, Allerød
  • Sofie Eckeroth, Allerød
  • 1-2 piger fra Roskilde

Pt. er vi kun pige/damer i gruppen, bortset fra Jeppe. Vi vil prøve noget andet en tidligere. Men vi henter naturligvis information fra det modsatte køn, som har gode erfaringer på området.

 

Betina gennemgår kort gruppens opgaver. Se vedhæftede kommissorium og oplæg

Gruppens opgave er at komme med anbefalinger til, hvordan klubberne kan få flere piger til at spille bordtennis i klubberne og fastholde pigerne i sporten efterfølgende.

Gruppen skal samarbejde med og forholde sig til DBTU’s tre indsatsområder (trænerudvikling, klubnetværk og Skole-OL) og iværksætte initiativer i forhold til pigearbejdet inden for områderne.

Gruppens mål er:

  • at få fortalt den gode historie til omverdenen om pige/damebordtennis via sociale medier, hjemmeside mv. (NCS, BK) Alle i gruppen, kan lave artikler til hjemmeside mv.
  • ”Danish Tabletennis Girls” udarbejdes til bl.a. oplæg til en Instagram profil (de unge), som kan dele på Facebook (de voksne). Hvor de danske piger kan profilere deres sport. (GM og NCS er igangsætter og tovholder, men de danske piger skal selv holde gruppen aktiv)
  • BK udarbejder en liste fra hvem vi forhåbentlig kan hente gode historier og erfaring fra omkring pigebordtennis til fortælling på bl.a. hjemmeside mv.
  • Udarbejde et ”hæfte” med anbefalinger til klubber om rekruttering og fastholdelse af piger (bl.a. indeholdende hjælpematerialer til profilering af pigebordtennis) (Jeppe og Betina)
  • Hjælpe klubberne med indsatser, så de er klar til at modtager og have piger i klubben, med anbefalinger og rekommandationer til klubberne – dvs. hvad skal/bør vi helt konkret gøre I DBTU, I LU og i klubberne for at løse opgaven med flere piger/damer i bordtennis (Jeppe og BK)
  • Via klubnetværk få etableret pigesamarbejder, sociale netværk og træning for piger (GM i samarbejde med lokalunioner, Klubber og ELU mv.)
  • Få iværksat andre “projekter” til gavn for udvikling af pigebordtennis i hele Danmark f.eks. i samarbejde med Parasport Danmark (BK tager kontakt til Christoffer) og DGI (GM har kontakten) mv.

 

Gitte præsenterer, hvad der arbejdes med i forhold til vores præ- elite piger vedr. årets planlægning.

GM fortalte omkring hvad der pt. er foregået for vores præelite piger i Danmark, hvor JBTU har inviteret til opstartslejr i Viby, med Pernille Agerholm og Pernille Søndergaard som trænere. Opstartslejren er for ca. 20 cadet- og junior girls fra hele landet. Lejren er den 25. og 26. august.

Gitte sørger for billeder og tekst efterfølgende til hjemmesiden/Facebook mv.

Måske skulle Nanna inviteres med nogle timer, så hun kan fornemme stemningen mv.?

BK orienterede omkring arbejdspapir fra ELU omkring regionale elitemiljøer og talent udvikling, hvor der også er fokus på piger og deres udvikling. Arbejdsgruppen er positiv overfor den kommende indsats på pigeområdet. Arbejdsgruppen anbefaler at de evt. Kommende pigekoordinatorer læser og tager udgangspunkt i DIF materialet ”Gode idrætsmiljøer for piger”

 

Marielle fortæller den gode historie omkring en klub i udvikling fra omtrent 0 piger til nu godt 20 piger

Udsat til næste møde pga. Skype problemer.

 

Nanne fortæller om sin ansættelse og sine planer omkring pigebordtennis på de sociale medier

NCS orienterede omkring sine spændende planer vedr. en serie via YouTube med fokus på den unge Bordtennispige og fokus på rekruttering. Målgruppen er piger fra 10 – 15 år.

Bestyrelsen havde inden givet grønt lys til den økonomiske del og arbejdsgruppen bakkede op omkring ideen. Pt skal der findes 4-8 piger, 3-4 fra vest og 3-4 fra Øst i blandede aldersgrupper som sparre med NCS omkring, hvordan det er at spille bordtennis, deres glæde og hvilke faldgrupper der er. Se ovenover!

 

Sofie fra UDDU

SCJ fortalte omkring UDDUs møde. Om at der var indarbejdet et afsnit i det nye uddannelsesmateriale omkring RUS.

BK fortalte hvad der stod i DIF´s strategispor omkring indarbejdelsen af pigetræning i uddannelsesmaterialet og hvad der var tænkt på dette område. SCJ ville tage det med tilbage til UDDU. BK vender det ligeledes med Betina Haagensen. Det handler om at der er fokus på specifikt pigetræning, pigementalitet og tid til at diskutere dette på kurserne i lighed med parasport. F.eks. ved at tage udgangspunkt i DIF´s materiale ”Gode idrætsmiljøer for piger – indsigt, inspiration og redskaber til trænere”

 

Næste møde, som bød være et fysisk møde.

GM planlægger og koordinere.

 

Eventuelt

a) BK fortalte omkring kontakt til andre specialforbund, hvor ingen rigtig har knækket koden med at rekruttere og fastholde piger i sporten. Bueskydning Danmark, har via fokusklubber, set at måske kvindelige uddannede trænere kan have en vigtig effekt. Dette vil DBTU og bueskydning Danmark undersøge nærmere og sparre omkring.

b) Arbejdsgruppen udarbejder et koncept vedr. fokus klubber og forespørger 4 pige/dame klubber i Danmark om de vil være fokusklub på pigedameområdet og følges tæt.

En fokusklub har og skal:

  • Have fokus på rekruttering og fastholdelse af piger.
  • Besvare et spørgeskema vedr. deres indsatser og resultater
  • Stille op til interview vedr. deres indsatser

 

Forslag til fokusklub:

  • Viby – GM spørger
  • Roskilde – BK spørger
  • Sjørring – SCJ spørger – der er sagt ja!
  • Allerød – BK spørger – der er sagt ja!

 

c) Udarbejde et elektronisk spørgeskema til alle piger i dansk bordtennis med hjælp fra bogen ”Gode idrætsmiljøer for piger” omkring rekruttering og fastholdelse. Hvad skal der til for at man kan få flere piger og for at fastholde dem i Bordtennis. BK spørger Lars Høgsberg om hjælp til at oprette sådant spørgeskema.

d) Kan damelandskampen i december bruges til noget reklamefremstød? Evt. En mini lejr fra vores junior damer, som dermed vil kunne være tilstede ved kampen og få lidt internationalt erfaring. (Evt. Træning parallelt med damerne en træning eller to? GM tager kontakt til B75 som afholder landskampen og Rasmus Jespersen for evt. at koordinere planerne?

Der er efterfølgende kommet en forespørgsel omkring en pigelejr i forbindelse med Hillerøds hjemmekampe i Europa Cup, hvor de håber på en pigelejr arrangeret af Allerød eller ØBTU? Hvor pigerne så kan komme og møde Mie Skov og Pia Toelhøj og se dem spille. BK tager kontakt til ØBTU.

Har ligeledes fået en forespørgsel omkring en breddepige lejre som Allerød og parasport Danmark arrangere den 6. og 7. okt. De har bl.a. fået tilskud fra nogle fonde og Berlinske medier kommer og laver indslag. Forespørgslen gik på markedsføring via DBTU´s sociale medier og tanker var at Nanna inddrages, idet det er oplagt at lave nogle videoskud under, er sådan lejr. BK og NCS koordinere vedr. reklame og markedsføring, mens BK tager kontakt til Parasport Danmark for at spørge om, hvordan vi kan bidrage yderligere i et formaliseret samarbejde.

 

e) Ide til at arbejde videre med. Damelandsholdet som sparring og erfaringsudveksling på en damejunior/pige lejr for et større antal piger fra hele landet.