Slut med Grand Prix-stævner

Dato: 
11.04.2016

- DBTU's Grand Prix stævnekoncept bliver nedlagt

Eliteudvalget (ELU) har konstateret, at der i de sidste par år har været faldende tilslutning til de fem grand prix stævner (København/Brønshøj, Sisu/MBK, OB, Roskilde og Brøndby BC). Det gælder i særlig grad i eliterækkerne for de ældre spillere. De relevante spillere har i flere tilfælde prioriteret andre arrangementer.

I forbindelse med en prioritering af ELU's ressourcer, hvor budgettet er blevet reduceret markant, har udvalget besluttet, at den økonomiske støtte til grand prix stævnerne kan anvendes bedre andre steder. Det betyder, at den økonomiske støtte til de fem grand prix stævner og det samlede grand prix stævnekoncept bortfalder for den kommende sæson 2016/17.

Det står naturligvis arrangørklubberne frit for at afvikle stævnerne, som de plejer. København/Brønshøj har dog allerede nu besluttet, at deres stævne i september ikke vil blive afholdt i Valby-Hallen som tidligere, men at det evt. vil blive erstattet af et mindre stævne.

Forfatter: 
Eliteudvalget
Kontaktperson: 
Lars Eckeroth
Kontaktperson tlf.: 
25 59 66 90
Kontaktperson e-mail: