Knebent 2-3 nederlag ved VM

Et regnvejr havde gjort det umuligt at spille på det oprindelige tv-bord, hvilket betød at placeringskampen om 13-20 pladsen mellem Danmark og Rusland blev flyttet til et bord, der ikke blev livestreamet fra.

Pressechef Arne Madsen så kampene på denne måde:
Det danske bordtennislandshold var ved at skabe en stor sensation, men det endte i et af de bitterste nederlag i mange år, da verdensmesterskaberne gik ind i sin afgørende fase i Kuala Lumpur i Malaysia. Danmark førte 2-0 mod stormagten Rusland efter en fantastisk indledning, da VM-debutanten Tobias Rasmussen vandt over den på verdensranligsten 238 pladser bedre Kirill Sckachov med 11-7 i afgørende sæt efter at have været bagud 0-2 og 2-6 i tredje sæt. Jonathan Groth gjorde det til 2-0, da han slog Mikhail Paikov med 3-0.
I den tredje kamp førte Mikkel Hindersson 8-6  i første sæt og 8-4 i andet sæt, men tabte. Han fik udlignet til 2-2 i sæt, men tabte 11-9 i afgørende sæt. Det så også godt ud i 4. kamp, da Jonathan Groth vandt de første to sæt mod Kirill Skachkov og førte 4-0 i tredje sæt. Herefter gik han helt i stå. Han kom bagud 4-10 inden 5-11. Herefter mistede Groth helt sit spil og virkede helt uden selvtillid, trods han har spillet et fremragende VM. Han havde ingen fart i boldene og overlod helt initiativet til russeren. I den sidste kamp var det russerne, der havde det psykologiske overskud i de afgørende situationer og Tobias Rasmussen tabte både andet og tredje sæt med mindst mulig margin.
En  sensationel sejr efter imponerende spil blev pist forvandlet til et helt forfærdeligt nederlag på 2-3 til Rusland.
Danmark ender på en plads som nummer 17. Dermed er det danske hold ikke automatisk kvalificeret til den bedste division ved VM i Halmstad i 2018, men kan stadig kvalificere sig ved placering på verdensranglisten. Med en sejr over Rusland skulle Danmark have spillet om pladserne 13-16, som giver direkte kvalifikation til Champions division. Ærgerlig afslutning på et meget positivt VM for det danske hold. Med to debutanter på holdet var VM forventningerne afdæmpede.
Jonathan Groth viste stor stabilitet indtil sidste kamp og fortsatte sin optur, der indtil videre har ført ham frem som nr. 59 i verden. De to debutanter Claus Schou Nielsen og især Tobias Rasmussen viste nogle af de egenskaber, der skal til. De gik begge uimponerede til opgaven. Der blev vist en sisu og en holdånd, som ikke er set siden det første tiår efter årtusindeskiftet.
Men hvor var dagens nederlag dog ærgerligt, og samtidig endnu en klar understregning af, at bordtennis afgøres på de psykologiske små marginaler.

Fredag den 4. marts, om placeringerne 13-20, spillet fra kl. 12.30 dansk tid
Danmark – Rusland…..2-3
Tobias Rasmussen (nr. 302 på vr.) – Kirill Skachkov (nr. 64 på vr.), 3-2 (8-11, 4-11, 11-8, 11-7, 11-7)
Jonathan Groth (nr. 59 på vr.) – Mikhail Paikov, (nr. 102 på vr.), 3-0 (11-6, 11-3, 14-12)
Mikkel Hindersson (nr. 251 på vr.) – Sadi Ismailov (nr. 242 på vr.), 2-3 (8-11, 11-13, 11-5, 11-8, 9-11)
Jonathan Groth (nr. 59 på vr.) – Kirill Skachkov (nr. 64 på vr.), 2-3 (11-6, 11-7, 5-11, 6-11, 4-11)
Tobias Rasmussen (nr. 302 på vr.) – Mikhail Paikov, (nr. 102 på vr.), 0-3 (4-11, 10-12, 9-11)

VM har budt på et par store overraskelser

England kvalificerede sig overraskende til semifinalen mod Japan. Det er første gang i et halvt århundrede at englænderne kommer så langt. Efter en dramatisk kvartfinale mod Frankrig vandt englænderne med 3-2 med 13-11 i afgørende sæt. Paul Drinkhall førte 10-6 i afgørende sæt, kom bagud 10-11 men vandt 13-11.
I de øvrige kvartfinaler vandt Kina over Sverige med 3-0, Sydkorea slog Portugal 3-1 og Japan slog Hong Kong 3-1.
Hos damerne mødes Kina og Japan i finalen lørdag.

Torsdag den 3. marts
Danmark vandt i dag en flot sejr over Singapore med 3-1 i placeringsspillet om pladserne 13-24 ved hold-VM i Kuala Lumpur. Det betyder, at de danske herrer møder Rusland i morgen kl. 12.30 dansk tid om pladserne 13-20.

Pressechef Arne Madsen så kampene på denne måde:
Jonathan Groth vandt let den første kamp med 3-0, men Singapore fik udlignet, da VMs store positive overraskelse Tobias Ramsussen tabte knebent 2-3 med 7-11 i afgørende sæt efter 7-7. Her tabte Tobias en lang loop til loop duel, og det gav desværre Singapore-spilleren det nødvendige momentum og sejren.
Mikkel Hindersson slog overraskende den tidligere storspiller Yang Zi med 3-2. Mikkel var i tredje sæt ved at sætte det hele over styr, da han efter føring 10-4 vandt med mindste marginaler 11-9. I afgørende sæt lukkede Mikkel fra 7-7 efter strålende spil på de afgørende bolde.
Jonathan Groth vandt begge sine singler og var igen godt spillende.

“Flot spil af drengene. Det har været en flot indsats af dem alle. Det lover godt for fremtiden”, sagde den danske coach Linus Mernsten efter kampen. 

Sverige og England kvalificerede sig i dag overraskende til kvartfinalerne i morgen. Sverige møder Kina og England møder Frankrig. Japan møder Hong Kong og Portugal møder Sydkorea. Alle kampe kan ses på www.ittf.com

Kamp om placeringerne 13-24, torsdag den 3/3 spillet fra kl. 12.30 (dansk tid), bord 12
Danmark – Singapore…..3-1
Jonathan Groth (nr. 59 på vr.) – Xue Jie Pang, (nr. 334 på vr.), 3-0 (11-7, 11-9, 11-4)
Tobias Rasmussen (nr. 302 på vr.) – Clarence Zhe Yu Chew (nr. 176 på vr.), 2-3 (5-11, 11-7, 11-13, 13-11, 7-11)
Mikkel Hindersson (nr. 251 på vr.) – Zi Yang (163 på vr.), 3-2 (11-6, 8-11, 11-9, 4-11, 11-7)
Jonathan Groth (nr. 59 på vr.) – Clarence Zhe Yu Chew, (nr. 176 på vr.), 3-1 (7-11, 11-7, 11-3, 11-7)
Danmark møder Rusland i placeringskampene 13-20 fredag den 4/3 kl. 12.30 (dansk tid) på bord 11

Onsdag den 2. marts
Danmark tabte onsdag morgen dansk tid den sidste kamp i den indledende pulje ved hold-VM i Malaysia. Det blev 0-3 mod gruppevinderne fra Frankrig. Det betyder, at Danmark bliver nummer fem i den indledende pulje og spiller om pladserne 13-24 ved de 54. verdensmesterskaber i bordtennis, der spilles i 35 graders varme i Kuala Lumpur.
Danmark spillede igen uden Jonathan Groth, der er blevet syg og har feber.
Den store overraskelse er, at Tyskland ikke kvalificerede sig til slutspillet ved disse verdensmesterskaber, da det tyske hold blev nummer fire efter Frankrig, Sverige og England. Tyskerne var på forhånd plaget af afbud fra europamesteren Dimitrij Ovtcharov og i Malaysia blev ikonet Timo Boll syg.
De fire ettere fra de indledende puljer Kina, Frankrig, Japan og Sydkorea er som vindere klar til kvartfinalerne. De fire to’ere og fire tre’ere spiller om de sidste fire kvartfinalepladser. Det er Sverige, England, Hong Kong, Kroatien, Polen, Portugal, Østrig, mens Nordkorea og Tjekkiet spiller om sidste plads i aften.

Onsdag den 2. marts, spillet fra kl. 06.00 dansk tid
Frankrig (seedet 9) – Danmark (seedet 16)…..3-0
Benjamin Brossier (nr. 92 på vr.) – Tobias Rasmussen (nr. 302 på vr.), 3-0 (11-4, 11-9, 11-9)
Tristan Flore (nr. 106 på vr.) – Claus Schou Nielsen (nr. 283 på vr.), 3-0 (11-5, 11-7, 11-5)
Quentin Robinot (nr. 104 på vr.) – Mikkel Hindersson (nr. 251 på vr.), 3-1 (11-8, 11-4, 8-11, 11-8)
Danmark slutter dermed som nr. 5 i puljen og skal nu spille om placeringerne 13-24.

Tirsdag den 1. marts
Den 19-årige VM-debutant Tobias Rasmussen vandt begge sine singler, da det danske herrelandshold her til morgen vandt over værtsnationen Malaysia ved hold-VM i Kuala Lumpur. Holdet var endda uden den danske mester Jonathan Groth, der blev efterladt på hotellet med feber.
“Det er fedt at være med til VM. Jeg nyder hvert sekund og suger til mig. Jeg har meget at lære, men det her giver optimisme”, sagde Tobias Rasmussen efter kampen, hvor han i følge den danske pressechef Arne Madsen igen spillede med imponerende optimisme og selvtillid.
Den danske træner Linus Mernsten var meget tilfreds med holdets indsats. Han sagde efter kampen: “Jeg vidste Tobias ville spille godt. Jeg vidste, han ville yde en stor indsats, men jeg er imponeret, og tror han kan blive meget bedre. Spillerne har fungeret som hold, og det er vigtigt for fremtiden”.

Tirsdag den 1. marts, spillet fra kl. 06.00 dansk tid
Danmark (seedet 16) – Malaysia (seedet 56)…..3-1
Mikkel Hindersson (nr. 251 på vr.) – Chee Feng Leong (ikke plac. på vr.), 3-2 (11-2, 10-12, 11-5, 5-11, 11-9)
Tobias Rasmussen (nr. 302 på vr.) – Muhammad Ashraf Haiqal (nr. 393 på vr.), 3-0 (11-8, 11-8, 11-7)
Claus Schou Nielsen (nr. 283 på vr.) – Muhd Shakirin Ibrahim (nr. 310 på vr.), 1-3 (12-10, 5-11, 10-12, 4-11)
Tobias Rasmussen (nr. 302 på vr.) – Chee Feng Leong (ikke plac. på vr.), 3-0 (11-6, 11-3, 11-7)

Mandag den 29. februar, spillet fra kl. 12.30 dansk tid
England (seedet 18) – Danmark (seedet 16)…..3-1
Paul Drinkhall (nr. 72 på vr.) – Jonathan Groth (nr. 59 på vr.), 2-3 (12-10, 6-11, 11-2, 4-11, 14-16)
Liam Pitchford (nr. 64 på vr.) – Tobias Rasmussen (nr. 302 på vr.), 3-1 (14-16, 11-6, 11-8, 11-9)
Samuel Walker (nr. 159 på vr.) – Mikkel Hindersson (nr. 251 på vr.), 3-1 (5-11, 11-1, 11-4, 11-9)
Liam Pitchford (nr. 64 på vr.) – Jonathan Groth (nr. 59 på vr.), 3-1 (11-9, 7-11, 11-7, 11-6)

Pressechef Arne Madsen så kampene på denne måde:
Dagen bød på to danske nederlag ved verdensmesterskaberne i bordtennis for hold i Kuala Lumpur. I formiddagens kamp tabte Danmark 0-3 efter en forrygende kamp mod Sverige, der gik svenskens vej efter en uhyre tæt kamp trods matchscoren 0-3. I aftenens kamp førte Danmark 1-0 mod England, men mere blev det ikke til. Jonatan Groth vandt den ene kamp over Paul Drinkhall efter at have overlevet 4 matchbolde i afgørende femte sæt, som han vandt 16-14 på sin fjerde matchbold. En halvsløj Jonathan Groth var ikke helt så skarp som i de første to kampe, men godkendt indsats af det unge hold, hvor Tobias Rasmussen igen viste lovende takter og vandt et sæt mod Englands bedste Liam Pitchford.

Jonathan Groth – Paul Drinkhall 10-12 11-6 2-11 11-4 16-14
1. sæt: Groth kom bagud 1-3 og 2-4, inden det blev 5-4, hvor efter Drinkhall spillede godt og kom foran 7-5. Groth udlignede til 7-7 og 8-8, inden han tilkæmpede sig to sætbolde ved 10-8. Begge blev misbrugt og Drinkhall der er nummer 72 i verden vandt 12-10. 2. sæt: Groth styrer hele sættet og fører 5-2, 7-3, 8-5 inden 11-6. 3. sæt: engelsk dominans hele sættet 4-1, 8-2 og 11-2. 4. sæt: Groth fører 3-0, men englænderen udligner til 3-3, og dansk time out. Det bliver 4-4, men så trækker Groth fra og lukker sættet med 11-4 efter godt varieret spil. 5.sæt skidt start for Groth, Han går på to server  fra 1-1 til 1-3. Det blev 1-4, 2-5. Groth fik udlignet til 5-5. Englænderen havde dog overtaget og kom på  8-5 og 9-6  og 10-7. Groth overlevede dog sensationelt  de tre matchbolde og senere en ved 12-13. Groth vandt på sin 4. matchbold til  16-14.

Tobias Rasmussen – Liam Pitchford 16-14 6-11 8-11 9-11
1. sæt: VM debutanten Tobias lagde godt fra start og kom foran 4-0. Det blev 6-6, og englænderen førte med et enkelt point resten af sættet til 10-9. Tobias overlevede 4 sætbolde, inden han vandt sættet 16-14 på sin første sætbold mod nr. 64 i verden. Imponerende. 2. sæt: Engelsk føring hele sættet og 11-6. 3. sæt: Tobias kom bagud 2-5, men fik udlignet til 5-5, kom foran 6-5. Det blev 8-8, inden Pitchford lukkede sættet til 8-11. 4. sæt: Pitchford vinder 11-9 efter et sæt, hvor han har ført med et par bolde hele vejen igennem.

Mikkel Hindersson – Samuel Walker 11-5 2-11 7-11 9-11
1. sæt: Dansk føring fra start til mål 11-5. 2. sæt: Mikkel rammer slet ikke bordet. Klar engelsk sejr 2-11. 3. sæt: Mikkel er bagud 0-3, 4-7 4-10 og servefejl 4-11. Mikkel har mistet sit spil. 4. sæt: Lige sæt. Spillerne følges til 8-8. Walker får to matchbolde og udnytter den anden til 11-9 og engelsk føring 2-1.

Jonathan Groth – Liam Pitchford 9-11 11-7 7-11 6-11
1. sæt: 9-11 Groth fører op til 8 med et eller to points. Pitchford kommer foran på anden sætbold og vinder 11-9. 2. sæt: Dansk føring 6-4 bliver til 6-6. Groth kommer foran 8-6, 9-7 og lukker 11-7. 3. sæt: Godt spil af begge spillere og scoringen veksler til 7-7, hvor englænderen er skarpest og lukker til 11-7. 4. sæt: God dansk start til 4-1, men Pitchford bliver bedre og bedre og kommer på 10-4 og vinder 11-6.

Tidligere mandag

Marginalerne var med Sverige

De danske spillere har ret til at ærgre sig over nederlaget på 0-3 mod Sverige i den anden kamp ved VM for hold i bordtennis i Kuala Lumpur, og det gør de. Hvad der umiddelbart ligner en klar svensk 3-0 sejr, var en hård match, hvor alle kampe gik ud i afgørende sæt. Den første tabt med 2 points margin i afgørende sæt 9-11. Den anden kamp tabt efter fire danske matchbolde og den tredje kamp tabt 2-3 efter 2-1 dansk føring.

Pressechef Arne Madsen så kampen således:
Jonathan Groth tabte den første kamp 2-3 til nr. 44 på verdensranglisten Kristian Karlsson (15 bedre end Groth) 11-8, 8-11, 8-11, 11-6, 9-11.
Groth spillede et fremragende første sæt, hvor han gik fra 5-5 til 7-5, 10-7 og 11-8. I anden sæt fortsatte danskeren, men da han fik bortdømt en serv ved 5-4, mistede han momentum et øjeblik, og det udnyttede svenskeren lynhurtigt til at bringe sig foran 10-5 og 11-8. Tredje sæt vandt Kristian Karlsson ligeledes med 11-8, efter det havde været lige til 7-7. Men her leverede svenskeren et par fantastiske blokeringer på Groths loop og kom foran 9-7 og vandt sættet 11-8. I fjerde sæt kom Groth bagud 0-2. Dansk time out, og den var god. Groth kom foran 5-3. Det blev 6-6, hvorfra Groth lukkede til 11-6. I afgørende sæt var Groth foran 4-3, men kom bagud 4-7, fik udlignet til 8-8 og 9-9. Groth havde serven, men svenskeren vandt desværre de næste to bolde, den sidste til 11-9 på en fremragende blokering på Groths loop.

Den 19-årige debutant Tobias Rasmussen fra Amager BTK gjorde en uimponeret stor indsats i den anden kamp mod nr. 52 i verden Mattias Karlsson. Desværre blev det til et nederlag efter fire matchbolde i fjerde sæt. Tobias vandt første sæt 11-9, efter at have været bagud 3-6 og 6-8. Han vandt fire bolde i træk til 10-8 og vandt 11-9. I andet sæt førte Tobias 6-2 og 7-5, inden det blev 7-7 og 8-8 og en stærk dansk afslutning til 11-8. Mattias Karlsson reducerede til 1-2 med 11-1 i et sæt, hvor danskeren slet ikke kom i gang. Det gjorde han til gengæld i fjerde sæt og kom foran 3-1 og 7-2 og 8-5, 9-7, 10-8 og to danske matchbolde i egen serv. Karlsson fik udlignet til 10-10, men Tobias Rasmussen havde endnu to matchbolde ved 13-12, hvor han missede en baghåndsåbning og ved 15-14, hvor han tabte en kort til kort duel. Svensk sejr 17-15, og herefter var der udsolgt hos den 19-årige debutant, der tabte 5. sæt 3-11. Fantastisk indsats af den danske 19-årige debutant men ærgeligt nederlag.

I den sidste kamp førte Mikkel Hindersson 2-1 i sæt mod Anton Källberg nr. 79 i verden, men tabte 2-3. Cifrene var 6-11, 11-7, 11-8, 8-11, 7-11. I afgørende sæt førte Mikkel 7-6, men fik herefter ikke flere points.

Mandag den 29. februar, spillet kl. 03.00 dansk tid
Sverige (seedet 8) – Danmark (seedet 16)…..3-0
Kristian Karlsson (nr. 44 på vr.) – Jonathan Groth (nr. 59 på vr.), 3-2 (8-11, 11-8, 11-8, 6-11, 11-9)
Mattias Karlsson (nr. 52 på vr.) – Tobias Rasmussen (nr. 302 på vr.), 3-2 (9-11, 8-11, 11-1, 17-15, 11-3)
Anton Källberg (nr. 79 på vr.) – Mikkel Hindersson (nr. 251 på vr.), 3-2 (11-6, 7-11, 8-11, 11-8, 11-7)

Søndag den 28. februar

Det blev ved lige ved og næsten, da Danmark kl. 06.00 i morges indledte de 54 verdensmesterskaber i bordtennis i Kuala Lumpur i Malaysia med et knebent nederlag på 1-3 til andenseedede Tyskland.

Pressechef Arne Madsen så kampen således:
De danske spillere pressede de tyske bedre rangerende spillere til det yderste, men måtte se sig slået i debutkampen ved dette hold VM i Kuala Lumpur, hvor temparaturen udendørs er 35 grader Celcius og indendørs meget vind på grund af stærk air condition. Tyskerne var uden Timo Boll, der er blevet syg.

Tyskland kom foran, da Mikkel Hindersson, nr. 251 på verdensranglisten tabte til nr. 39 på verdensranglisten Bastian Steger med 3-2 i sæt. Mikkel var slet ikke med i første sæt, som han tabte 3-11, mens hele andet sæt var lige og Mikkel spillede stærkt på slutboldene og vandt 11-9. Tyskeren vandt tredje sæt 11-6 efter 5-5. Mikkel spillede et fremragende fjerde sæt, som han vandt 11-7 efter 4-1, 8-5, 9-6 og 10-7. Mikkel startede godt i afgørende 5. sæt og kom foran 2-0, men herefter spillede Steger fejlfrit og kom på 6-2. Det blev 6-4 inden tyskeren lukkede 11-4.

Tyskland kom på 2-0 da VM-debutanten Claus Schou Nielsen tabte til verdens nr. 42 Patrick Franciska ligeldes med 3-2. Claus spillede fremragende i de to første sæt, hvor han vandt 11-8 og 13-11. Den danske debutant gik uimponeret til opgaven. I andet sæt havde han to sætbolde i mod sig ved 8-10, men vandt sættet på sin anden sætbold med 13-11. Så var der desværre udsolgt. Tyskeren spillede stærkt i tredje sæt og vandt 11-6. Herefter satte han sig på initiativet. Skarpheden hos danskeren forsvandt, og der blev spillet for blødt. Tyskeren overtog initiativet og vandt fjerde sæt 11-1 og femte sæt med 11-6.

Den danske mester Jonathan Groth nr. 59 på verdensranglisten reducerede til 1-2, da han nærmest pulveriserede sin klubkammerat i tyske Fulda Maberzell Ruwen Filus med klare 3-0. Tyskeren der er nr. 42 i verden fik kun 15 points i alt i de tre sæt. Det blev 11-7 (efter 10-5), 11-5 (efter 10-3) og 11-3.

Det blev 3-1 til Tyskland, da Claus Schou Nielsen tabte 0-3 (6-11, 8-11 7-11) til Bastian Steger.

“Imponerende og fejlfrit spil af Jonathan Groth og mere end godkendt indsats af Claus Schou Nielsen og Mikkel Hindersson”, sagde den danske coach Linus Mernstein efter kampen. En arbejdssejr kaldte den tyske landstræner Jörg Rosskoppf gevinsten i åbningskampen.

“Det er altid svært at spille den første kamp sikkert også for Steger. Jeg føler mig i god form. Vi skal tro på det og fighte alt, hvad vi kan i morgen”, sagde Mikkel Hindersson i et interview til ITTF efter kampen.

Søndag den 28. februar
Tyskland (seedet 2) – Danmark (seedet 16)…..3-1
Bastian Steger (nr. 39 på vr.) – Mikkel Hindersson (nr. 251 på vr.), 3-2 (11-3, 9-11, 11-6, 7-11, 11-4)
Patrick Franziska (nr. 43 på vr.) – Claus Schou Nielsen (nr. 283 på vr.), 3-2 (8-11, 11-13, 11-6, 11-1, 11-6)
Ruwen Filus (nr. 42 på vr.) – Jonathan Groth (nr. 59 på vr.), 0-3 (7-11, 5-11, 3-11)
Bastian Steger – Claus Schou Nielsen, 3-0 (11-6, 11-8, 11-7)

De 24 bedste hold er inddelt i fire puljer, hvor der spilles alle mod alle. Nr. 1 går direkte i kvartfinalen. Nr. 2 og 3 går videre til afgørende knock out match mod henholdsvis anden 3’er og 2’er om de sidste fire pladser i kvartfinalerne. Nr. 4-6 spiller nedrykningsspil. Danmark er seedet som nummer 16.

Det danske landshold:

Jonathan Groth, Roskilde, født 9/11-1992
Nr. 59 på verdensranglisten.
Vandt sølv ved EM i Ostrava 2010 i herredouble sammen med Kasper Sternberg Sjelle.
Vandt i 2010 europamesterskabet i juniordouble sammen med rumæneren Honor Szocs.
Bronze ved ungdoms-EM i herrejunior double med Tobias Stemann Lau i 2009. Det er Groths 6. VM. Debut i Rotterdam i 2011.

Jonathan Groth. Foto: Rémy Gros.

Mikkel Hindersson, Virum, født 29/3-1990
Nr. 251 på verdensranglisten. Bronze ved junior EM i 2006 i herre double med Kasper Sternberg Sjelle. Mikkel spiller sit 7. VM. Debut i Yokohama, Japan i 2009.

Mikkel Hindersson. Foto: Rémy Gros.

Claus Schou Nielsen, Roskilde, født 2/7-1996
VM debutant, nr. 283 på verdensranglisten. I september 2015 vandt Claus ved Belgium Open i 1. runde over svenske Viktor Brodd (nr. 276 på verdensranglisten) med 4-3 i sæt for derefter i 2. runde at vinde med de samme sætcifre over nr. 34 på verdensranglisten Kim Minseok fra Korea.

Claus Schou Nielsen. Foto: Rémy Gros.

Tobias Rasmussen, Amager, født 26/11-1996
VM debutant, nr. 302 på verdensranglisten. Ved Polish Open i oktober 2015 vandt Tobias over verdensranglistens nr. 93 Seiya Kishikawa fra Japan med 4-1 i sæt. Kishikawa nåede kvartfinalen ved OL i London i 2012.

Tobias Rasmussen. Foto: Rémy Gros.

VM-noter

– Kina har vundet flest mesterskaber. Både herrer og damer har vundet 19 gange. Japan har vundet 8 og Sverige og Rumænien har vundet hver fem mesterskaber.
– 99 lande deltager med i alt 670 deltagere
– 81 lande sender damehold med i alt 310 spillere (Danmark deltager ikke med damehold).
– 91 lande sender herrehold med 360 spillere.
– Ældste herrehold: Pakistan – gennemsnitsalder 40,44 år
– Ældste damehold Holland med gennemsnitsalder 35,95 år (3. seedede)
– Yngste herre hold: Forenede arabiske emirater: gennemsnitsalder 15,92 år
– Yngste damehold: Aserbajdjan: gennemsnitsalder 16,26 år
– Vladimir Samsonov, Hviderusland spiller sit 20. VM og bliver den næstmest deltagende spiller efter Jean-Michel Saive, Belgien, der deltog 24 gange i træk siden debuten som 13. årig i 1983, men har stoppet sin kariere i år.
– Malaysia har været værter en gang før i 2000, da Sverige vandt en overraskende sejr på 3-2 over Kina. Seneste gang Sverige vandt en titel.
– Der er kongres i Det internationale forbund ITTF under VM. Den holdes 1. marts. Her skal bl.a. vælges værtsby for VM i 2019. Favorit er Budapest.
– Mest vindende herrespiller er Victor Barna, Ungarn der vandt 22 guldmedaljer. Mest vindende kvinde er Maria Mednyanszky, Ungarn med 18 guldmedaljer.
– På www.ittf.com kan man se alle danske spillere der har deltaget i VM siden 1926 og se placeringerne.
– yngste verdensmestre i single: Deng Yaping, Kina 18 år og Kong Linghui, Kina 19 år.
– Kina har fostret 10 verdensmestre i herre single – alle er højrehåndede.
– Kun tre venstrehåndede er blevet verdensmestre i herre single: Stellan Bengtsson, Sverige 1971, Seiji Ono, Japan 1979 og Jean-Philippe Gatien, Frankrig 1993.
– Victor Barna, Ungarn er mest vindende spiller med 22 guldmedaljer ved VM og Wang Nan, Kina er mest vindende kvindelige spiller med 19 VM og OL guldmedaljer.
 
En dansk VM medalje

Michael Maze vandt i 2005 den eneste danske VM medalje til dato, da han nåede semifnalen efter magiske sejre over Wang Hao, Kina (seedet 2) med 4-0 i 1/8-finalen og med 4-3 i en af de mest spektakulære kampe i VM historien over Hao Shuai, Kina. Maze var bagud 3-0 i sæt og 10-7, men returnerede så en bold liggende på gulvet og vendte kampen til en 4-3 sejr. I semifinalen tabte Maze til Ma Lin, Kina. Siden 2003 har Europa kun vundet to bronzemedaljer ved et VM. Maze i 2005 og Timo Boll, Tyskland i 2011.

Danske placeringer ved VM

Alle danske placeringer kan findes på www.ittf.com. Man går ind i statistics trykker på resultater og sætter Danmark ind. Så kan man få alle danske placeringer.
Michael Maze sørgede for den bedste placering ved VM 2005, da han vandt Danmarks første medalje, bronze i herre single. I 2009 var han i kvartfinalen i herre single, hvor han tabte til Ma Long, Kina.

Tidligere er ingen dansker blevet bedre placeret end mellem de 32 bedste. Det er til gengæld lykkedes for:
August Jørgensen i 1926 i London og i 1928 i Stockholm
Ole Breum i 1928 i Stockholm
Vibeke Madsen i 1949 i Stockholm
Oda Mygind Hansen i 1949 i Stockholm
Gudrun Kahns i 1955 i Utrecht
Einar Lyttik i 1957 i Stockholm
Claus Pedersen 1975 Calcutta og 1979 i Pyonggyang
Michael Maze i 2001 i Osaka
Allan Bentsen i 2005 i Shanghai.

I herredouble er to danske par nået til 1/8 finalen mellem de seksten bedste:
Lars Hauth/Jan Harkamp i 1987 i New Delhi
Allan Bentsen/Kim Høgsberg i 1993 i Göteborg

For hold er bedste resultater en 11. plads i 1969 og i 2008.

Under VM sender ITTFs ITV direkte på 8 kanaler. Gå ind på www.ittf.com og klik videre til itv. På ITTFs website, twitter og facebook bliver der en løbende opdatering. 

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk