Hvor blev de af?

Dato: 
14.10.2016

- husker du Niels Poulsen?

Brønshøjs hold der vandt DM-titlen i 1980 er fra venstre Michael Daugaard, Niels Poulsen og Flemming Weinrich.

På opfordring fortsættes artikelserien med at finde personer, som tidligere i deres liv havde bordtennis helt inde på livet. Mange har indsendt forslag til personer, som undertegnede vil forsøge at finde med et interview for øje.
Hvad blev der af dem? Hvorfor stoppede de? Hvad laver de i dag?
Det er blot nogle af de spørgsmål, som undertegnede har sat sig for at få svar på.

Turen er kommet til 70-årige Niels Poulsen (født: 30. januar 1946).

Facts om Niels Poulsen:
Klubber: Nord-Vest, Virum, Brønshøj, Ølstykke, Sporvejene og Schleswig (Tyskland).
Seniorlandskampe: 40.
DM-titler (senior): Dansk mester for hold med Virum otte gange (1969, 1970, 1971, 1972, 1973, 1974, 1975 og 1977) samt i 1980 med Brønshøj.
Dansk mester i herredouble sammen med Niels Ramberg fem år i træk fra 1971-1975.

Niels Poulsen debuterede på seniorlandsholdet som 23-årig i 1969 ved NM i Sölvesborg. Han spillede 40 landskampe frem til 1972. Af personlige årsager meldte han afbud til VM i Sarajevo i 1973 og var sidste gang med som aktiv i større internationalt sammenhæng ved SOC i 1974.
I 1979-1980 var Niels Poulsen landstræner for det danske herresenior-landshold.

Niels Poulsen på forsiden af Bordtennisbladet i december 1969.

Hvordan oplevede du dit bordtennisliv?
- Jeg begyndte relativt sent som 14-årig i ungdomsklub, lærte det hurtigt, blev klubmester og året efter blev jeg mester for alle ungdomsklubberne i København.
Var vild med at spille bordtennis og kunne snildt stå og spille en hel aften i ungdomsklubben. Havde købt et nyt bat, et blåt sandwich bat med knopper i Stadion Sport af en ekspedient, jeg var lidt benovet over at tale med, fordi han var kendt fra sort/hvid monopol fjernsyn, hvor han altid spillede DM-finale mod Ejnar Lyttik. Det var Freddy (Hansen), som jeg senere kom til at spille på landsholdet med.

Blev som sidste års junior meldt ind i klubben Nord-Vest, der ikke findes mere, men var en klub startet af tidligere ungdomsklubspillere, der var blevet for gamle til ungdomsklub, bare ikke til bordtennis. Nåede lige i min juniortid at blive junior A-spiller, inden jeg i min første sæson som seniorspiller røg fra D-rækken til Mesterrækken. Var i sæson 1965-1966 med til at spille Nordvest op i 3. division. Året efter vandt vi 3. division. Det år var jeg eneste ubesejrede spiller i Danmarksturneringen i 42 kampe, tabte seks sæt, et af dem var til Peter Fredberg, der spillede for Fåborg, hvor han var journalistelev, og det var før Peter skrev sin førte artikel i Bordtennisbladet.

Jeg havde mindre besvær den sæson med to gange at slå brødrene Ole og Ib Hückelkamp, der spillede for Roskilde med Ib som landsholdsspiller. Året efter blev mit sidste i Nord-Vest, da det ikke lykkedes os at vinde 2. division. Jeg rykkede til Virum, der året før var blevet danske mestre for hold og Niels ’verdensmester’ Ramberg var også verdens bedste træningsmakker. Den ny sæson startede jeg med at spille to måneder på 2. holdet, trænede ufortrødent og spillede så på 1. holdet resten af sæsonen og de næste syv sæsoner, hvor det blev til DM for hold hvert år og DM i double fem år i træk med Niels Ramberg (1971-1975, red.).


Virums danske mestre for hold i 1971.

Som veteran vandt jeg dog DM i herresingle 35 års rækken i 1986 og 1988. Dertil DM i herredouble i 35 års rækken (1984 med Finn Michael, Sporvejene, 1990 med Bjarne Grimstrup, Brønshøj samt 1986 og 1996 med Niels Ramberg, Virum, red.) og DM i mixed double 30-35 år (1986 med Else Sørensen, MK 31, red.).


Billedet her er fra den første old boys-landskamp spillet den 15. januar 1983 mellem Danmark og Sverige i Idrættens Hus i Brøndby. Fra venstre Niels Poulsen, Niels Ramberg og Freddy Hansen. Danmark tabte 6-1, Freddy vandt over Kjell 'Hammaren' Johansson.

Hvad vandt du ellers af titler?
- Da vi vandt de mange holdmesterskaber i Virum, var Niels Ramberg og jeg en stærk duo også i forhold til, at en holdkamp dengang bestod af 10 kampe, hvor tre spillere alle mødte modstanderholdets tre spillere samt en enkelt double. Brian Petersen i de første sæsoner og Jesper Theilade senere var stærke 3. mænd.
DM med Brønshøj vandt jeg med Flemming Weinrich (far til Kasper Weinrich Schübeler, red.) og Michael Daugård som holdkammerater (1980, red.).
Bortset fra herredoublerne med Niels, lykkedes det mig aldrig at nå længere end til semifinalen ved DM i single. Til gengæld er jeg provinsmester til evig tid, da jeg vandt det sidste år det blev spillet i 1970 ved at slå Claus Pedersen i semifinalen og Niels Ramberg i finalen.
Provinsmesterskaberne blev indført dengang København var altdominerende ved DM og provinsen derfor som trøst fik sine egne mesterskaber. I 1971 havde provinsen været dominerende i flere år og provinsmesterskaberne havde derfor overlevet sig selv og blev afskaffet (læs vedhæftede artikel nederst på siden).

Niels Poulsen i 1971. Efter eget udsagn vinder han denne kamp mod Claus Pedersen.

I foråret 1970 spillede vi EM i Moskva og havde et godt EM, der var med til at give os den hidtil bedste placering: en 8. plads, før de flotte placeringer i 2000, 2005 og 2009. Truppen var Niels Ramberg, Claus Pedersen, Freddy Hansen og jeg selv. For at sige noget om, hvor smal bredden i toppen i europæisk bordtennis var de år, deltog Niels Ramberg og jeg i efteråret 1971 i Falkenbergs stævne, hvor vi begge nåede semifinalerne og Niels tabte til verdensmester Stellan Bengtsson og jeg til den svenske landsholdsspiller Rolf Andersson. De eneste to svenske elitespillere der ikke deltog i rækken var Hans Alsér og Kjell Johansson, og af alle europæiske lande havde Sverige klart den stærkeste og bredeste elite, så hvis der ikke var et land, der kunne stille med et B-hold, der kunne slå os, giver det mening, at vi som danske landsholdsspillere dengang kunne placeres i top 30-40 i Europa.

Niels Poulsens kampe ved EM i Moskva:

Hvad har du deltaget i af NM, EM og VM?
- Jeg blev udtaget til landsholdet i efteråret 1969 i forbindelse med nordiske mesterskaber i Sölvesborg.
Et par måneder før havde jeg vundet en stor A-række i Falkenberg med 200 deltagere (altså rækken under mesterrækken). I mesterrækken havde jeg i kvartfinalen den svenske landsholdsspiller Bengt Levin ude i et tredje- og afgørende sæt. Samtidig havde jeg spillet en god DM-kvartfinale i 1968 mod Claus Pedersen et halvt år tidligere, hvor jeg selv syntes, jeg var tæt på at slå Claus til et DM med føring 2-1 i sæt og 10-6 i fjerde sæt. Det fortæller blot, at jeg var langt fra andre gange. Ellers lykkedes det om ikke ofte at slå Claus indtil 1973, hvor Claus begyndte at spille fuldtids i Bad Hamn i Tyskland. Men de bedrifter sammen med godt spil i 1. division gav nok landsholdsdebut.

Vi havde et dårligt VM i Nagoya i Japan i 1971, og det var ikke min skyld, at det ikke gik holdet værre. Jeg husker en god bemærkning fra Freddy Hansen, da vi overværede holdfinalen mellem Kina (der igen var med til VM for første gang siden kulturrevolutionen) og Japan, hvor der nok var mere på spil for de to lande end bordtennis: ”Hvis de to hold dernede spiller bordtennis, så er det noget andet vi spiller”.
Stellan Bengtsson vandt VM, Kina vandt for hold og USA og Kina vandt gennem pingpongdiplomatiet politiske åbninger de to lande imellem ved, at Kina inviterede det amerikanske landshold til at besøge Kina efter VM i Nagoya som det første vestlige land efter kulturrevolutionen.

Kinesisk friendship

Kinas åbning mod vesten resulterede i, at det kinesiske landshold blev sendt ud som ambassadører for Kina med slogan’et “Friendship first, Competition second”. Dette slogan blev vi senere “gode” venner med, da det kinesiske landshold gæstede Danmark og vi spillede landskampe og turneringer i en række forskellige byer i en uge i efteråret 1971. Hvad kineserne politisk ville med det slogan, kan man tænke sit om, men det var skidt sportsligt at vinde, når de kinesiske spillere var beordret til at tabe. Tilskuerne følte sig også til grin. I Herlev, der var sidste sted vi spillede, i den uge vi turnerede, var det blevet Niels Rambergs tur til at vinde turneringen, hvor den ene kineser efter den anden “lagde sig” for Niels. For en tilskuer var løjerne blevet for meget og han råbte sarkastisk ud i hallen (til Niels): du bliver verdensmester! Tilskuerens profeti gik rent faktisk i opfyldelse 44 år senere, da Niels i år vandt VM i 70 års rækken i Alicante!

Ved EM i Rotterdam i 1972 var vi kommet med ambitioner om at gentage det gode spil fra EM i Moskva. Vores trup var Claus Pedersen, Niels Ramberg, Uffe Pedersen og jeg selv. Alle var i god form. Vi var kommet tidligt til Holland for at spille Europa Liga og havde vundet den kamp med 6-1. Claus Pedersen (tabte ved 6-0), Niels Ramberg og Susanne Poulsen (senere Pedersen) udgjorde holdet. Vi havde endnu et par dage med træningslejr op til EM. Men det var det EM, Uffe Petersen talte om, var en medvirkende årsag til, han stoppede med bordtennis.
Forhistorien var, at Niels Ramberg kort før EM-start brækkede venstre hånd. Det fik kaptajnerne, Einar Lyttik og Leo Hansen, til at sende bud efter Freddy Hansen, selv om Uffe Petersen allerede var med som reserve. Det var nok at gøre Freddy en bjørnetjeneste at blive kastet ind i et EM, hvor han ikke var i bedste form og kun vandt lidt. Omvendt var forbigåelsen af Uffe utilstedelig. Om det var Uffes held i uheld, at det gav ham en spændende fodboldkarriere er en anden historie. Uffe havde fortjent at få sit bordtennistalent prøvet ved et EM.

Året efter i 1973 blev jeg udtaget til VM i Sarajevo, men sendte af private årsager afbud. Claus Biehl blev udtaget. Bjarne Grimstrup spillede sig med et stærkt VM ind som fast mand på landsholdet de næste mange år.

Hvad husker du specielt fra tiden med bordtennis?
- Det mest spændende i min seniortid var de syv år jeg spillede i Schleswig fra 1989-1996, hvor vi fem af årene endte med at spille finale om det tyske mesterskab i 40 års rækken og vandt i 1991. Nogle af de tyske venner har jeg tilbagevendende holdt kontakten med i alle årene siden 1996, hvor jeg stoppede med bordtennis. Omdrejningspunktet blev i stedet golf.

Ved veteran-VM i Lillehammer 1996 i 50 års rækken vandt Niels og jeg bronze i herredouble og tabte semifinalen bl.a. til materialespilleren Herbert Neubauer, hvis bolde var svære, fordi jo mere vi loopede, des mere underskru kom der i hans blokeringer med lange knopper. Vi troede det ikke muligt med vores loop at kunne tabe til to defensive – og var nede over den spildte mulighed for at nå finalen. Dagen efter skulle Neubauer i single finalen møde Dragutin Surbek, der var indbegrebet af forhåndsloop og alle tænkte, det ville blive let for Surbek, men Herbert Neubauer blev verdensmester og vi havde det mere forsonligt med at have tabt semifinalen. At Neubauers bat vist senere blev forbudt, fordi det var for destruktivt i forhold til spillets udvikling, er en anden sag.

Hvad var din bedste oplevelse med bordtennis?
- Spillemæssigt var det de to EM’er. Rejse og kulturmæssigt var det turen til Kina i november 1971. Men i dagligdagen har det været de mange træningstimer jeg har tilbragt ikke mindst med Niels Ramberg, hvor det bare gjaldt om at spille bordtennis, og se om man ikke kunne spille nogle bolde fra de hellige haller. Det har vi haft meget grin og fornøjelse af i utrolig mange træningstimer.
Senere fik jeg et godt venskab og mange træningstimer med Bo Holmsgård, som jeg havde givet nogle trøstens ord, da han som 12-årig tabte drengefinalen og senere coachet, da han vandt juniorfinalen ved DM. Vi ses stadig nogle gange om året til en god snak.

Jobbet som landsholdskaptajn i sæsonen 1979-1980 ved EM i Bern var på mange måder en lærerig oplevelse, men det var energi- og tidskrævende med så meget rejseaktivitet og fuldtidsjob ved siden af, så det blev ved den ene sæson (læs vedhæftede artikel nederst på siden).

Hvorfor stoppede du med at spille bordtennis?
- Tiden var kommet til andre ting. Havde stiftet ny familie, blev far igen i 1995, og havde arbejde som psykolog der trak i spændende retninger.
Havde lyst til andre hobbyer som at stå på ski, spille bridge, ride og spille tennis. At tennis trak mere og mere er en anden sag. Blev dansk mester indendørs i single i 60 års rækken i 2007, men stoppede samme år på grund af slidte knæ. Så kom golf til i stedet for tennis, så de sidste 10 år har det været golf om sommeren og bridge om vinteren.

Savner du bordtennis i din hverdag?
Det er et godt spørgsmål. Golf er ikke et spil, der har haft vildt tag i mig, men jeg synes, det er hyggeligt at gå ni huller. Efter jeg stoppede med tennis har jeg savnet at svede til noget sport udover kondicyklen. Har ikke troet mine ben kunne klare bordtennis, men indenfor de sidste 14 dage har jeg været i Virumhallen tre gange med Flemming Vollertzen, Brian Petersen og Peter Fredberg. Baghånden ruller fint, forhånden er helt væk, men det vigtige er, at det er sjovt, og at benene holder indtil videre - og sidste gang ’uschede’ Flemming.

Hvad tror du, at folk bedst husker dig for?
Det er jeg åben overfor.

Hvad laver du i dag?
- Jeg har trappet lidt ned arbejdsmæssigt, men har stadig dagligt min psykologpraksis i København. Har mange parterapier som har været fagligt speciale i mange år og deler den interesse med min hustru Annette, der også er klinisk psykolog med egen praksis, Så er der familien med tre døtre og børnebørn og så er jeg jo lige begyndt at spille bordtennis igen…


Niels Poulsen og hustruen Annette i Toscana sommeren 2016.

Er der nogen, som du godt kunne tænke dig at vide, hvor blev af, så send en mail til undertegnede, der så vil forsøge at finde frem til vedkommende med et interview for øje.

Tidligere artikler i ”Hvor blev de af-serien”:
Bo Holmsgaard (januar 2015). Læs artiklen her
Dorte Hauth (januar 2015). Læs artiklen her
Niels Bjørkbom (februar 2015). Læs artiklen her
Karin B. Nielsen (februar 2015). Læs artiklen her
Kim Kartholm (marts 2015). Læs artiklen her
Peter Smidt (april 2015). Læs artiklen her
Morten Dolleris (april 2015). Læs artiklen her
Birger Vest (maj 2015). Læs artiklen her
Uffe Pedersen (juli 2015). Læs artiklen her
Christel Frederiksen (august 2015). Læs artiklen her
Ole Rasmussen (november 2015). Læs artiklen her
Jeff Nygren (januar 2016). Læs artiklen her
Freddy Hansen (april 2016). Læs artiklen her
Lisbeth Poulsen (juni 2016). Læs artiklen her
Jan Børjesson (juni 2016). Læs artiklen her

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 
27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: