Hvor blev de af?

Dato: 
28.04.2016

- husker du Freddy Hansen?

75-årige Freddy Hansen en legende i dansk bordtennis der tilsyneladende holder sig godt.

På opfordring fortsættes artikelserien med at finde personer, som tidligere i deres liv havde bordtennis helt inde på livet. Mange har indsendt forslag til personer, som undertegnede vil forsøge at finde med et interview for øje.
Hvad blev der af dem? Hvorfor stoppede de? Hvad laver de i dag?
Det er blot nogle af de spørgsmål, som undertegnede har sat sig for at få svar på.

Den næste vi skal møde er 75-årige Freddy Hansen (født: 2/4-1941).

Facts om Freddy Hansen:
Klubber: B 1908, KBK og Virum samt de tyske klubber Kiel, Itzehoe og Hertha Berlin.

Landskampe: 137.
Freddy har deltaget ved VM syv gange (1957 i Stockholm, 1959 i Dortmund, 1961 i Peking, 1963 i Prag, 1965 i Ljubljana, 1969 i München og 1971 i Nagoya) samt deltaget ved EM seks gange (1960 i Zagreb, 1962 i Berlin, 1966 i London, 1968 i Lyon, 1970 i Moskva og 1972 i Rotterdam).

DM-titler (senior) 18 stk: DM i herresingle i 1959 og 1960. DM i herredouble i 1961, 1962 og 1964 (med Ejnar Lyttik) samt i 1970 (med Leo Hansen). DM i mixed double i 1972 (med Kirsten Lyngholm) samt i 1979 og 1980 (med Dorte Hauth). DM for hold 9 gange (1958, 1960, 1961, 1962, 1964 og 1965 med København og i 1976, 1979 og 1992 med Virum). Desuden har Freddy vundet et hav af DM-titler for veteraner.

Ved VM for veteraner i 1982 vandt Freddy sølv i single i 40-49 års-rækken og i 1984 bronze i samme række. I 1984 vandt han også sølv i double 40-49 års-rækken sammen med T. Borg, Sverige.

Einar Lyttik (tv.) og en 15-årig Freddy Hansen (th.).

Der er tale om en af de helt store fightere, som undertegnede fangede på vej til golfbanen, for selvfølgelig er han stadig aktiv med sport i en alder af 75 år.

Indrømmet, så troede denne artikels forfatter, at Freddy var meget ældre måske nærmere 95 år, og jeg var derfor helt glad, da jeg hørte hans stemme i telefonen - gudskelov, han er her endnu, tænkte jeg. Og det er simpelthen fordi Freddy altid har været gammel i al den tid, hvor jeg har spillet bordtennis, og det er efterhånden nogle år.

Undertegnede var blandt de 1050 tilskuere, der den 30. november 1976 (præcis 18 år efter at Freddy spillede sin første landskamp) overværede landskampen mellem Danmark og Ungarn i Gladsaxe Sportshal. Det var svært at sove både i nætterne før og efter kampen, hvor jeg i myldret sikrede mig veteranen den 35-årige Freddy Hansens autograf på et bordtennisbat. Da battræet et par år senere knækkede, blev belægningen taget af og gemt. Jeg fik ved samme lejlighed også Annie Larsens, Susanne Poulsens og Niels Rambergs autograf, men - undskyld til jer - det var noget helt andet og ikke noget, der kunne måle sig med Freddys. Jeg var imponeret over Freddys elegante klassiske defensiv og glædede mig altid til at se ham spille, selv om jeg aldrig selv har haft lyst til at spille sådan (det var sikkert også gået helt galt).

Freddy blev altid omtalt som ”den gamle” mellem os unge spillere, der havde svært ved at få skovlen under ham i starten af 1980erne. Det var han faktisk selv skyld i, for ud over den noget tidlige måne, så lagde han ikke skjul på, at han var ældste mand i feltet.
Freddy pustede, hev gevaldigt efter vejret og tog lange pauser mellem næsten alle bolde, hvilket som regel fik modstanderen til at forcere i den tro, at han ikke kunne bevæge sig ud til bolden i hjørnerne, men der tog man som regel fejl. Freddy var nemlig super hurtig på benene så snart, han havde sat bolden i gang med en serv udført helt oppe på tåspidserne.

Vi tager lige et smut tilbage til den 7-8/1-1984, hvor der blev afviklet rangliste-turnering i Virums kælder mellem Danmarks 12 bedste, der spillede alle-mod-alle bedst af fem sæt til 21. Jo, det var den gang, at der skulle sættes godt med tid af til at afvikle disse afsindigt lange og hårde turneringer, som jeg i øvrigt savner. I en jævnbyrdig fem-sæts kamp blev der ca. spillet 200 bolde, mens der i dag i en jævnbyrdig syv sæts kamp til 11 spilles ca. 140 bolde.

Jeg husker tydeligt, at jeg håbede på, at skulle møde den ”gamle” i en af de sidste kampe enten lørdag eller søndag, da jeg bildte mig ind, at han så måtte være døden nær efter mange hårde kampe. Det blev vist nok en tidlig søndagskamp, hvor jeg tabte 2-3 i sæt til Freddy, der sluttede midt i feltet, mens jeg selv sluttede blandt de sidste. Men det mest overraskende for mig var, at Freddy klarede de 11 kampe på fornem vis, selv om han i næsten alle kampe lignede en, der kunne trække sig når som helst med kramper alle vegne. Flere gange i løbet af turneringen var jeg overbevist om, at Freddy ville ende med at blive båret ud af Virum-hallen. Først flere år senere fandt jeg ud af, at det tilsyneladende var spil for galleriet.
Jeg hoppede på den mange gange og slog hårdere til kuglen, end jeg magtede med mange dumme fejl til følge - lige noget den lille lurvede krølhårede (det der var tilbage) Virum-spiller med et overskæg der mest af alt fik ham til at ligne en franskmand kunne bruge.

Lærte af fejlene i 1989

Personligt har undertegnede spillet mange lange kampe mod den ”gamle” defensiv-specialist, hvilket absolut ikke var livretten. Og det endda selv om Freddy som nævnt altid lignede en, der var lige ved at dø, når man spillede med ham. Den længste kamp - og den jeg husker bedst, da jeg har det med at fortrænge nederlagene, var kampen i 1/8-finalen ved DM i Esbjerg i 1989. Jeg nægtede at lave lette fejl og satsede derfor på, at jeg kunne loope mere end han kunne deffe. Kampen varede én time og 25 minutter og gik over til tidsreglen ved stillingen 19-18 i 5.- og afgørende sæt, før sejren på 21-19 kom i hus. Tjoooo! (se også vedhæftede omtale i Politiken).

Når et sæt havde taget 15 minutter uden, at der var spillet 38 bolde, stoppede dommeren kampen og meddelte spillerne, at serven nu skiftede efter hver bold (normalt havde man fem ad gangen) samt at serveren skulle have vundet bolden på senest sit 13. slag ellers var der point til modstanderen.

Når man graver i de gamle bordtennisblade finder man ufatteligt meget, der omhandler netop den karismatiske defensiv-fighter Freddy Hansen. Men hvordan ser han selv på den lange bordtennis-karriere - det skal vi nu høre mere om.

Hvorfor begyndte du på at spille bordtennis?
- Jeg blev født med et bat i hånden. Hele familien spillede bordtennis, så det blev helt naturligt min sport.

Hvad var din bedste oplevelse med bordtennis?
- Min største oplevelse med bordtennis var turen til Kina i 1961 længe før kulturrevolutionen.

Omtale af Freddy Hansen i bordtennisbladet inden afrejsen til Peking i 1961.

Hvorfor stoppede du med at spille bordtennis?
- Jeg stoppede med bordtennis i 2002 efter veteran VM i Luzern i Schweiz, hvor det blev til en kvartfinale i 60 års single-rækken og en bronze i 50 års double-rækken med Niels Ramberg.
Jeg stoppede fordi kroppen var blevet lidt slidt efter en ny hofte og fem blodpropper i højre arm, der kom efter et uheld med en bil.

Savner du bordtennis i din hverdag?
- Naturligvis savner jeg en sport, som jeg har dyrket i næsten 60 år, og som har givet mig så mange fantastiske oplevelser. Jeg savner også de mange personligheder, som jeg har mødt over hele verden især mange gode oplevelser og venner i Tyskland, hvor jeg spillede i 10 år.

Freddy Hansen (tv.) i tv i 1959.

Hvad tror du, at folk bedst husker dig for?
- Det ved jeg faktisk ikke, så det må du spørge andre om. Men måske er det nok min spillestil og mit temperament.

Hvad laver du i dag?
- I dag lever jeg en behagelig pensionist tilværelse med min hustru Hanne, og så spiller jeg lidt hygge golf et par gange om ugen med Bjarne Grimstrup (Brønshøj, red.) og Niels Ramberg (Virum, red.).

Dansk Mester for hold med Virum i 1992.

Har du en sjov historie med bordtennis, som du vil dele med bordtennis-Danmark?
- To små historier fra min karriere, som begge resulterede i karantæne.
Den første var i en unionskamp mellem KBTU og JBTU i 1962. Vi ankom til kampstedet, og fik udleveret spilledragt. Det viste sig, at de shorts der blev udleveret, passede til en person på to meter, men da jeg jo er en lille fyr, nåede shortsene mig næsten til anklerne, så jeg protesterede og bad om at få lov til at spille i mine egne shorts, men det ville vores holdleder Krohn Hansen ikke høre tale om, så jeg nægtede at spille. I stedet for spillede vores holdleder selv (det gik ikke så godt). Der gik lidt tid - jeg troede, at sagen var glemt, men det var den ikke. Resultat: Et års karantæne fra al bordtennis.

Den anden episode er fra EM i London i 1966. Vi var færdige med turneringen og skulle til banket om aftenen. Det gik fint, festede med svenskerne (måske lidt for meget). Da bussen skulle køre til lufthavnen næste morgen, sov jeg lidt for godt, så da jeg ikke var i bussen, da den skulle køre, bad Stig Lüthje om lov til at hente mig, men vores to ”super” holdledere nægtede ham at hente mig. Bussen kørte, jeg vågnede, ingen bus, på med tøjet, ned i en taxa, ud til lufthavnen, problem: Den forkerte lufthavn, bad chaufføren køre mig til den anden lufthavn i Heathrow, problem: ikke penge nok, bad chaufføren vente, men det ville han ikke, så han gik med mig ind i afgangshallen, og glad var jeg, da jeg så det danske hold, flyet skulle nemlig være fløjet, men var forsinket. Jeg spurgte de to ”super” holdledere, om jeg kunne låne 20 pund til taxaen, men det kunne jeg ikke. Til alt held var journalisten John Idorn med i truppen, han lånte mig de 20 pund. Resultat: Et års karantæne.

Freddy Hansen i dag.

Er der nogen, som du godt kunne tænke dig at vide, hvor blev af, så send en mail til undertegnede, der så vil forsøge at finde frem til vedkommende med et interview for øje.

Tidligere artikler i ”Hvor blev de af-serien”:
Bo Holmsgaard (januar 2015). Læs artiklen her
Dorte Hauth (januar 2015). Læs artiklen her
Niels Bjørkbom (februar 2015). Læs artiklen her
Karin B. Nielsen (februar 2015). Læs artiklen her
Kim Kartholm (marts 2015). Læs artiklen her
Peter Smidt (april 2015). Læs artiklen her
Morten Dolleris (april 2015). Læs artiklen her
Birger Vest (maj 2015). Læs artiklen her
Uffe Pedersen (juli 2015). Læs artiklen her
Christel Frederiksen (august 2015). Læs artiklen her
Ole Rasmussen (november 2015). Læs artiklen her
Jeff Nygren (januar 2016). Læs artiklen her

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 
27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: