Hvor blev de af?

Dato: 
09.01.2015

- husker du Bo Holmsgaard?
 

Interview med Bo Holmsgaard, der bl.a. spillede flere sæsoner i Italien.

I en ny artikel-serie kan du her på hjemmesiden læse om en række personer, som tidligere i deres liv havde bordtennis helt inde på livet.
Hvad blev der af dem? Hvorfor stoppede de? Hvad laver de i dag? Det er blot nogle af de spørgsmål, som undertegnede har sat sig for at få svar på.

Den første vi skal møde er 53-årige Bo Holmsgaard (født 17. april 1961).

Facts om Bo:

Klubber: Virum-Sorgenfri, VITA Sant' Elpidio a Mare (Italien), Tennistavolo Cecina (Italien), Sporvejene IF, TTV Hagen (Tyskland), Osnabrück (Tyskland), Sisu/MBK og Ølstykke.

Bo spillede på ungdomslandsholdene fra 1975-79 og optrådte desuden ni gange på seniorlandsholdet.
 

DM-titler: Yngre drenge double med Torkil Olsen, Virum i 1974, Drenge hold med Virum i 1976, Junior hold med Virum i 1977, Junior double i 1978 og 1979 sammen med Morten Dolleris, BTK 61. Junior single i 1979. Senior hold med Virum i 1979 og 1981.

En del sjællandsmesterskaber og københavnsmester i herresingle 1985. Tre titler Trofeo internazionale Bordighera (Italien) 1985-88 i double med Silvio Pero, italiensk landsholdsspiller (og bedste ven) Turneringssejre i Japan (1979) og Polen (1986) som seniorspiller.


I 1981 blev Virum-Sorgenfri danske holdmestre for herrer med de fire spillere, der her sidder på første række fra venstre Lars Hauth, Bo Holmsgaard, Jannik G. Larsen og Lars Olsen (nu Lückow). Samme år vandt Virum-Sorgenfri også DM-guld i juniordivisionen med øverst fra venstre Brian Nielsen, Niels Børsting, John Sabalic og Jan Høgelund. Klubbens kvinder måtte ”nøjes” med bronze. I midten fra venstre er det Kirsten Henriksen, Merete Juel Andersen (nu Hall) og Dorte Hauth.

Hvilken sejr har betydet mest for dig?
- Sejren i Polen var speciel. Jeg vandt over to polske landsholdsspillere og to top-8 spillere med en gammel slidt Banda-side på baghånden, som jeg lånte, da min egen side var kollapset under limningen inden ottendedelsfinalerne. Jeg har aldrig før eller siden spillet så godt og frit fra baghånden. (Undertegnede har undersøgt denne påstand til bunds, og kan berette, at den er god nok – aldrig før eller siden!)

Hvad var din bedste oplevelse med bordtennis?
- Debut som professionel i VITA, Italien i 1981. Der var 1.500 tilskuere i en stopfyldt hal. Der blev røget, hujet, en masse larm fra skraller og trommer. Al opmærksomhed var rettet mod det ene bord, der var plads til i hallen. Når man som jeg var vant til at spille for 30 tilskuere i kælderen i Virum-hallen, så var det en vild oplevelse. Jeg var top-nervøs, men larmen og al virakken overdøvede mine nerver, så jeg kunne kun gøre ét: spille! Jeg blev ganske vist blæst ud af den tidligere topspiller Roberto Giontella i første kamp, som ramte alt, men vandt de to næste bl.a. en sejtrækker af en dyst over legenden Stefano Bosi. Vi blev ikke italienske mestre for hold, men var tæt på i to sæsoner.

- Og så er jeg en af de få, der kan sige, at de har positiv score mod Jan-Ove Waldner. Som 17-18 årig vandt jeg en klokkeklar 2-0 sejr til et stort internationalt stævne i Falkenberg. Jeg kendte overhovedet ikke J-O, måske fordi han på det tidspunkt var 13-14 år gammel!


Til venstre er Bo på forsiden af Bordtennisbladet i september 1983 med omtale af, at han skulle spille i italienske Firenze. Billedet til højre er taget ved et dansk stævne.

Hvorfor stoppede du med at spille bordtennis?
- Jeg stoppede med bordtennis, fordi jeg fik en rygskade, som jeg har døjet med lige siden.

Savner du bordtennis i din hverdag?
- Jeg savner ikke bordtennis. Bl.a. fordi jeg får ondt i ryggen, når jeg spiller. Jeg har kastet mig over andre sporter siden, og var, da jeg spillede golf i 90'erne en habil spiller med et handicap på 5. Jeg holder mig stadig i rimelig form - bl.a. med kajak.

Hvad tror du, at folk bedst husker dig for?
- Folk husker mig nok bedst for rigtigt gode server og en kompromisløs offensiv, tæt på bordet hvor jeg prøvede at dække det meste med min forhånd. Folk vil også kunne huske mig for rigtigt mange finaler, hvor rigtigt mange blev tabt! Jeg spændte alt for meget, når jeg var tæt på mine mål. Jeg så mig selv for meget udefra fremfor at bruge energien på det, som jeg havde trænet i og brugt tid på. Jeg var nok min egen værste fjende, når det snerpede til.

Hvad laver du i dag?
- Jeg har en travl - og spændende - hverdag som sekretariatschef i Danmarks Lærerforening.
Jeg har en sparsom fritid, som jeg bruger sammen med min familie. Vi har kun de to yngste boende hjemme nu, de to ældste er flyttet hjemmefra. Den ældste hjemmeboende dreng spiller fodbold på eliteniveau, yngste dreng bruger meget af tiden på løbehjul.

Til venstre Bo ved Folkemødet i 2012 og til højre facebook profil-billedet også taget i 2012.

Hvad har bordtennis betydet for dig?
- Bordtennis har fyldt meget i næsten 20 år af mit liv. Der har været masser af gode oplevelser.
Bordtennis har gjort, at jeg har set store dele af Europa samt Japan og Sydkorea. Jeg har oplevet forskellige kulturer, normer og skikke. Og så har jeg fået et sprog forærende - italiensk - som jeg har kunnet bruge siden på mange ferier og ophold i Italien.
Jeg har fået bekendte og venner, som stadig er del af mit liv. Martin Lundkvist, Niels Poulsen, Niels Bjørkbom er venner som jeg ser, når tiden er til det. Silvio Pero og Jörg Beuchling er gode venner fra tiden i Italien og Tyskland, som jeg også ser. Herligt. Dertil kommer folk, jeg er stødt på i arbejdssammenhæng og kender fra tiden med bordtennis. Fx min gamle holdkammerat, nu formand for Politiet, Claus Oxfeldt. Vores veje krydses jævnligt i de positioner, vi nu indtager.
Den største gevinst i et livsperspektiv har været, at jeg som elitespiller har lært, at man skal arbejde målrettet for at nå sine mål. Det handler om at finde det rigtige fokus, koncentrere sig om det rigtige, at kunne tænke klart og faktisk bruge de ting, man har lært - især når det virkelig gælder, og man skal finde sit bedste spil frem for at vinde. På afstand af sporten har noget af det jeg havde vanskeligt ved som spiller, lært mig sider af mig selv at kende, som jeg både har skullet arbejde med og kunnet bruge i mit liv sidenhen. Jeg har brugt erfaringerne med bordtennis på eliteplan som en læreproces. Sammen med meget andet selvfølgelig.

Har du et par sjove historier eller indtryk, som du vil dele med læserne på hjemmesiden?
- Jeg har spillet og trænet de vildeste steder. Prisen for mest besynderlige spillested tager Siracusa, Sicilien i Italien. Her skulle jeg med mit italienske hold spille en udsat kamp i juni i 40 graders varme, og til lejligheden havde man valgt en åben hal. En slags amfiteater med tag over. Boldene svævede rundt i sidevind, med- og modvind. Her var der virkelig tale om nødvendig omstillingsparathed! Vi vandt dog kampen, som i øvrigt var fuldstændig betydningsløs. Bagefter spiste vi den bedste omgang pasta med skaldyr og drak rigelige mængder vin. Det gav nogle sure opstød og kostede mig helt og aldeles nattesøvnen den nat.

Tabte 12 kilo

- Efter at jeg sidste år som ungdomsspiller vandt juniorsinglen ved DM, var jeg med Johnny Hansen og Ulf ”Tickan” Carlsson i Japan. Stiga sponserede turen. Her skulle vi træne sammen med top 50 i Japan på forskellige træningslejre under det månedlange ophold. Vi trænede helt vildt. 6-8 timer daglig. Jeg oplevede, hvad det vil sige at tørste og være sulten konstant. Man skal huske på, at dette var inden rå fisk og sushi overhovedet var et emne i Danmark. Og ris og rå fisk, altså af den slags hvor fisken ligger som den er blevet hevet i land og kigger trist på en, var det, vi levede af helt overvejende. Ligeså drømte jeg om sodavand og sukker dag og nat. Det er til dato det nærmeste, jeg har været på et fata morgana! Jeg tabte 12 kilo i løbet af den måned, og jeg kan klart anbefale den kur, hvis man vil smide nogle kilo.

Maze med overskud

- Efter min aktive karriere var jeg i 90'erne klubtræner og omkring ungdomslandsholdene. Og her begynder vi altså at nærme os nutiden! Der var ungdoms-EM i Tjekkiet, da Maze havde sit sidste år som junior. Efter et par tætte kampe (som jeg husker det) var Maze kommet til finalen. Her stod han overfor en hårdtslående polak. Ude på lægterne var vi nervøse: skulle det lykkes at få en Europamester i juniorsingle efter at han året inden havde tabt finalen mod Timo Boll? Ved stillingen 4-1 i første sæt gravede Maze sig ned i en provokerende, frivillig defensiv. Det stod på et par bolde, så var stillingen 9-1. Veltilfreds og komfortabel smilede han ud til os, og så var den finale stort set forbi. Maze peb sin polske modstander ud, som over to sæt knap kunne samle bolde til et enkelt sæt. Det var en opvisning i variation, tiltro til egne spillemæssige kvaliteter og evnerne til at føre dem ud i livet. Et nærmest irriterende stort mentalt overskud!


Bo i spidsen for et dansk ungdomslandshold i slutningen af 1990’erne. Fra venstre er det Michelle S. Nielsen, Karin B. Nielsen, Anne Dines og Tanja Mørup.

Mange mestre

- Bordtennis er en lille sport i den store verden. Man kender mere eller mindre alle. Ikke desto mindre er det utroligt, hvad jeg over de seneste 20 år har mødt af mennesker, som kan fortælle, at de har været danmarksmestre, sjællandsmestre eller andet i bordtennis. Der findes altså rigtigt mange mestre! Her er det en sjov ting at få et bat i hånden en sen aftentime og udfordre stjernerne. Efterfølgende viser det sig ofte, at mesterskaberne er vundet i skolen, SFO'en eller på arbejdet. Og det er jo også godt nok!

Italiensk for begyndere


Nej, det er ikke Bo Holmsgaard, men der i mod skuespiller Lars Kaalund fra filmen ”Italiensk for begyndere”. Det synes dog helt klart, at de to ikke blot har det italienske sprog til fælles.

Er der nogen, som du godt kunne tænke dig at vide, hvor blev af, så send en mail til undertegnede, der så vil forsøge at finde frem til vedkommende med et interview for øje.

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 
27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: