Hillerød genvandt DM-titlen

Dato: 
19.05.2019

- efter sejr på 6-2 over BTK Viby i den tredje- og afgørende finale.

På billedet Hillerød GI's danske mestre 2019. Foto: Privat.

Hillerød GI vandt for andet år i træk kvindernes DM-titel for hold, da det søndag eftermiddag blev til en sejr på 6-2 over BTK Viby i den tredje- og afgørende finalekamp. Chen Yan var i dagens kamp byttet ud med unge Nomin Baasan, der startede med at vinde over Sally Maribo, hvilket gav hjemmeholdet i Frederiksborgcentret en ønskestart på kampen. Pernille Refstrup Agerholm, der er gravid, vandt BTK Vibys sejre, da hun vandt over både Pia Toelhøj og Nomin Baasan. Mie Skov gik ubesejret gennem finaleserien, men det holdt hårdt, da hun i dagens holdkamp var bagud med 0-2 i sæt mod Pernille Søndergaard, inden hun fik vendt kampen til sejr på 3-2 med 11-9 i femte- og afgørende sæt (se vedhæftede holdseddel).

Stort tillykke til Hillerød GI!

Kvinder, DM-finale
Fredag den 10. maj, 1. kamp hos Bordtennisexperterne, Tomsagervej, Åbyhøj
Viby-Hillerød...5-6
Søndag den 12. maj, 2. kamp i FrederiksborgCentret
Hillerød-Viby...3-6
Søndag den 19. maj, 3. kamp i FrederiksborgCentret
Hillerød-Viby....6-2


BTK Vibys sølvvindere er fra venstre Pernille Søndergaard, Pernille Refstrup Agerholm, Thea Amalie Nielsen, Sally Maribo og Henrietta Nielsen. Foto: Privat.

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 
27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: