Danmark vinder over Schweiz

Dato: 
18.05.2019

- i lørdagens første EM-kvalifikationskamp i Roskilde.

Foto: Fra facebook.

Det danske herrelandshold lagde godt fra land, da det i dag lørdag den 18. maj blev til en 3-0 sejr over Schweiz i den første af to EM-kvalifikationskampe i Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena. Kampen mod Holland spilles kl. 19.00 i aften. Følg kampen LIVE fra kl. 18.45 her

To af de tre hold i kvalifikationspuljen med Danmark, Holland og Schweiz kvalificerer sig til EM, hvor der også spilles om billetter til OL i Tokyo i 2020. Ved EM kæmper 24 lande om titlen for hold i Nantes fra 3.- 8. september 2019.

DBTU's pressechef Arne Madsen så kampen mod Schweiz således:

Danmark - Schweiz....3-0
Jonathan Groth - Lars Posch, 3-1 (9-11, 11-9 efter 7-9, 11-3, 11-7)
Første sæt var utrolig lige. Begge spillere virkede lidt nervøse og spændte og laverede flere fejl. Det stod 3-3, 4-4, 5-5, 6-6, 7-7, 7-9, 9-9 inden Posch med lidt net og kant vandt 11-9. Andet sæt: Groth startede med at bringe sig foran 2-0, men missede et par baghåndsåbninger og kom bagud 3-5. Det blev 5-5 og 5-7, 7-7 og 7-9 inden Groth fik lukket sættet med 11-9. Noget nervøs start for Groth mod Schweizeren som ligger 250 pladser dårlige end Groth på verdensranglisten. I tredje sæt var der spil til en bordplade. Groth førte fra start til mål og virkede endelig lidt frigjort. Han kom foran 2-0 og 3-1, og det blev 7-1 inden 7-3 og 11-3. I fjerde sæt fører Groth hele sættet 2-0, 4-1 8-6 10-7 og 11-7.

Anders Lind - Lionel Weber, 3-1 (11-6, 11-7, 9-11, 11-9)
Fremragende start for Anders Lind. Med fremragende spil mod den ikke uefne Lionel Weber førte han fra start til mål i første sæt. Det stod 2-0, 4-2, 7-3, 8-4, 10-4 og 11-6. Igen i andet sæt viste Anders Lind sit store potentiale. Han førte 4-1, 6-1, 8-4, 10-5, 11-7. Lind kommer bagud 1-5 i tredje sæt, men får langsomt kæmpet sig tilbage til 6-9 og 9-9, men taber 9-11. Kampen er nu meget lige. Spillerne følges ad fra 5-5 til 7-7 i fjerde sæt, men Lind kommer bagud 7-9, men fik udlignet til 9-9, og så er det godt at have en god serv, og den fandt Lind frem ved 9-9, og så servede han Weber ud to gange til 11-9.

Tobias Rasmussen - Dorian Girod, 3-0 (11-4, 11-8, 11-3)
Stærkt og koncentreret spil af Tobias Rasmussen, der førte hele første sæt 3-1, 5-1, 6-2 , 7-3 og 11-4. Tobias har fuld kontrol over andet sæt 6-3, 8-4, 10-5 og 11-8. I tredje sæt spil til en bordplade og 11-3 til Tobias.


Jonathan Groth. Foto: Rémy Gros.

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson: 
Linus Mernsten
Kontaktperson tlf.: 
+46 72 301 41 11
Kontaktperson e-mail: