 |  |
| |
| | |
| |
|
|
DBTU’s ungdomslandsholdslejre er et godt redskab til at evaluere og påvirke de største talenter i Danmark.
Der vil ca. være seks ungdomslandsholdslejre pr. sæson af 5 dages varighed, og der vil ca. blive udtaget 14 spillere til hver lejr.
Der vil typisk være 2-3 træningspas om dagen, så spillerne kommer op på 5-6 timers bordtennistræning om dagen.
Fokus i træningen vil være den tekniske og taktiske udvikling af den enkelte spiller, samt at give spillerne en forståelse af hvorfor vi træner de enkelte øvelser.
Ud over det vil der ofte være teori om aftenen, hvor landstrænerne diskuterer forskellige emner med spillerne.
Det kan f.eks. være hvordan man laver en målsætning, taktisk teori eller andre emner der er vigtige for spillernes udvikling der diskuteres.
Lejrene har de senere år fortrinsvis været i Hillerød, hvor ungdomslandsholdet nyder godt af Hillerød GI's flotte lokaler. Trænere på lejrene har i denne sæson været ungdomslandstræneren, Poul Sørensen og Rasmus Jespersen.
|
|
|
HERRE JUNIOR
Sebastian Haack, Greve
Ruben Jensen, København
Claus Skov, Roskilde
Tobias Rasmussen, Amager
DRENGE
Anders Lind, København
Marc Kynde, Århus
Jacob Hansen, Team Nørreå
Nicolai Michel De Voss, Hillerød
Thomas Hansen, Team Nørreå
Andreas Dilling, Roskilde
Ivan Ou, Brønshøj
DAME UNGDOM
Simone Dueholm, Greve
Nicoline Kofoed, Bornholm
Emma Højlund, Sisu/MBK
Louise Karoline Jacobsen, Smørum
Sofie Egeholt, Ballerup
Rikke Holst, Brønshøj
Sofie Walløe, Ballerup
|
|
|
|
|
|
Det forventes at spillere der er med i ungdomslandsholdstruppen træner 5-6 bordtennispas fra mandag-fredag.
Denne træningsmængde er lavere end de lande vi konkurrere med, og er derfor et minimum for at kunne følge med udviklingen internationalt.
Det forventes desuden, at spillerne træner i weekenden, når der ikke er turneringskampe eller holdturnering.
Det er vigtigt at der er kvalitet i disse træningpas, og den enkelte spiller selv tager ansvaret for deres udvikling.
Fokuspunkterne i træningen, skal være de evalueringer spillerne får fra talentcentertrænerne eller landstræneren. Der vil ofte være 3-4 punkter som den enkelte spiller forventes at arbejde intensivt med mellem ungdomslandsholdslejrene.
|
|
|
Den fysiske træning skal for spillerne i ungdomslandsholdstruppen indgå som en naturlig del af træningen.
Det forventes at der laves forskellige øvelser tre gange om ugen, for at styrke de forskellige dele af kroppen.
Det vil primært være øvelser for at styrke benmuskulaturen og øvelser for at stabilisere skuldre, ryg og mave der skal indgå i den fysiske træning.
Hvorfor skal man lave fysisk træning?
• Øger præstationsevnen
Tempo, intensitet og kraft er vigtige parametre i nutidens bordtennis
Øger spillernes evne til eksplosiv kraftudvikling og koordination - således hurtigheden omkring bordet forbedres og hurtigheden i angrebs- og forsvarsspillet forbedres
• Skadesforebyggende effekt
Flere turneringer, hårdere spil, højere krav, osv.
Mindske risikoen for skader således at træningen kan forløbe kontinuerligt
• Tekniske forudsætninger
God teknik kan opretholdes over længere tid
Det vil ikke være fysikken der sætter grænser for den tekniske udvikling
• Taktiske og psykiske forudsætninger
Evnen til at observere og vurdere forbedres, vælger bedre løsninger, handler fornuftigere
Den følelsesmæssige disciplin forbedres
• Marginaler afgør kampene
- Fysik overskud kan derfor være afgørende
- Kampe afgøres ofte under høj-intensitets-perioder, og derfor kræves god fysisk form
- link til fysisk træning vil være tilgængeligt fra august 2010...
|
|
|
Det er vigtigt at man som ungdomslandsholdsspiller, er bevidst om at skolen skal passes.
Det er indlysende at man ikke kommer igennem livet uden at uddanne sig, og når man snakker om folkeskolen skal alle spillerne selvfølgelig gennemføre den efter bedste evne, og det kan sagtens lade sig gøre at kombinere træning med skole, hvis man er god til at planlægge sin tid.
Det er klart at man ikke har tre timer hver dag til at sidde og spille Playstation hver dag, men hvis man har et mål om at blive en god bordtennisspiller er det alligevel ikke en mulighed.
På alle ungdomslandsholdslejre er der derfor også sat tid af på programmet, så spillerne kan få lavet deres lektier og evt. hjælpe hinanden.
Som nævnt andetsteds, vil der i mange kommuner være mulighed for at man kan vælge sportsklasser, hvor undervisningen er tilrettelagt efter at eleverne dyrker idræt på højt niveau, hvilket øger muligheden for at eleverne kan træne mere, uden at det går ud over undervisningen.
På nuværende tidspunkt er der spillere i sådanne klasser i Odense, Århus og Hillerød.
|
|
|
NATIONALT
En stor del af spillerne i ungdomslandsholdstruppernes udvikling, er de forskellige holdkampe og turneringer de deltager i.
Det er her de lærer hvordan man vinder kampene, og her de tester det de træner i hverdagen.
Det kan altid diskuteres hvor mange turneringer og holdkampe den enkelte spiller skal deltage i, og generelt set har der de senere år været en tendens til at kampene bliver prioriteret for højt i forhold til træning.
Det kan være en udmærket ide at spillerne deltager på senior hold, hvor de ofte møder voksne der spiller klogere og evt. med materiale. Dette er med til at udvikle deres spilforståelse, og udfordre deres taktiske evner.
Men det er vigtigt at disse kampe ikke fylder så meget, at de koster træningspas. Så vil effekten nemlig blive helt modsat, og spillerne vil blive holdt tilbage i deres udvikling.
For spillerne i drenge og juniortruppen vil udbyttet af drenge og juniordivisionen være begrænset, og det anbefales derfor at de også deltager på et senior divisionshold.
Når spillerne deltager på div. klubhold, anbefales det at klubtræneren er med til kampene for at coache. Dette vil sikre at spillerne forsøger at spille på den rigtige måde, og gøre det lettere for klubtræneren at få kampene til at indgå som en naturlig del af træningen.
For at optimere spillernes udvikling, er det vigtigt at de flere gange i løbet af en sæson har perioder på 2-3 uger hvor de ikke har kampe.Man skal dog huske at den tid man ellers ville have brugt til kampe, skal bruges til at træne.
Det er i de perioder man har muligheder for at arbejde intensivt med de ting man i perioder med mange kampe ikke har overskud eller tid til. Over en længere tidsperiode vil spillerne med den største træningsmængde, oftest have den mest positive udviklingskurve.
Det forventes at spillerne i ungdomslandsholdstrupperne deltager i alle Grand Prix-turneringerne, men henblik på at præstere så godt som muligt.
Selvom DM for Ungdom og Top 12 er vigtigere turneringer, vil det altid blive positivt bemærket hvis der er en spiller der klarer sig godt til Grand Prix-turneringerne.
For at optimere udbyttet af Grand Prix-turneringerne anbefales det at klubtrænerne deltager for at kunne coache spillerne.
INTERNATIONALT
Står beskrevet under EM for Ungdom (UEM) og internationale turneringer. (følger senere)
|
|
|
 
|
|
|
Når man har en ungdomslandsholdsspiller i klubben, vil der ofte lige flere års godt klubarbejde bag.
For at komme så vidt, skal spilleren være i en klub der forstår at talentudvikle og har kompetente ledere og trænere til rådighed.
Det er vigtigt at disse ledere er gode til at samarbejde med talentcentertrænerne og landstræneren, da det er dette samarbejde der skal være med til at udvikle den enkelte spiller fra talent til landsholdsspiller.
Det forventes at klubtrænerne deltager aktivt i spillernes udvikling, og har en positiv dialog med landstræneren omkring hvordan denne udvikling optimeres.
Træningen skal tilrettelægges individuelt, således at den enkelte spiller ikke risikerer at miste værdifuld træningstid, på at træne ting de forkerte ting. Det skal dog lige påpeges, at der for alle ungdomsspillere er en del af grundtræningen, der er ens for alle spillere.
|
|
|
Det er ofte forbundet med mange weekender i kolde haller og neglebidende kampe, at være forældre til et barn der er god til bordtennis.
Forældrene spiller selvfølgelig en vigtig rolle i forbindelse med spillernes udvikling, og bidrager med mange ting der kan påvirke positivt, men også negativt.
Det er vigtigt at forældrene bakker op omkring træning og kamp, og forsøger at bidrage der hvor de gavner mest. For de fleste vil dette være begrænset til lettere coaching og praktisk hjælp som f.eks. kørsel.
I takt med at spillerne udvikler sig, vil deres afhængighed af forældrene mindskes. Det kan være svært for forældre at acceptere at der ikke længere er brug for dem som tidligere, men det vil ofte være fordi deres børn har udviklet sig så de er på et bordtennismæssigt stadie hvor forældrene har svært ved at bidrage med meget andet end transport.
Gode råd omkring bordtennis taktik eller teknik, bliver ofte ikke modtaget særligt godt hvis det kommer fra forældrene, da en del spillere har svært ved at forlige sig med råd der kommer fra den kant.
Når det drejer sig om bordtennis, vil spillerne ofte knytte sig tættere til klub- eller talentcentertrænerne, hvor de finder den ekspertise de skal bruge for at udvikle sig.
Grænsen mellem at støtte eller pace sit barn, er hårfin. Generelt set kan man sige at vi i Danmark ikke har den store tradition for, at forældrenes forventninger og pres til deres børn går over grænsen og bliver usund.
Men vi er også nødt til at indse at i takt med at udfordringerne bliver flere og flere, skal der være stor opbakning fra forældrene. Her er det vigtigt at klub-, talent-, eller landstræner har en god og åben dialog med forældrene, så denne opbakning bliver så korrekt som muligt.
Det er også denne dialog der skal garantere at børnene har en sund personlig udvikling, og ikke kun trives når de befinder sig i træningslokalet.
|
| |
| | | |
