OrganisationLove og ReglementerKlubberKalenderNyhedsarkiv StatistikPresseLinksprint
nobatLandshold
nobatDanmarksturneringen
nobatMesterskaber & Stævner
nobatRating
nobatKlubudviklingsprojekter
nobatKlubservice
nobatUddannelse/Kurser
nobatTrænersiden

BBTU - Bornholm
FBTU - Fyn
JBTU - Jylland
ØBTU - Østdanmark
Tilbage
Kategori: Nationalt
Den danske turnering styrket med udenlandske spillere
Elitedivisionen for Herrer

De to bedste danske bordtennisspillere Michael Maze og Finn Tugwell spiller stadig i udlandet, men den hjemlige turnering har i år tiltrukket en række danske og udenlandske spillere, der gør turneringen mere åben og interessant end i mange år.

Elitedivision starter i den kommende weekend med følgende program :

08-09-07 12:00
Køge Bugt - BTK 61 Hastrupskolen i Køge 08-09-07 12:00
OB - Team Vendia, Brønderslev OB-hallen 08-09-07 14:00
Virum-Sorgenfri - Dragør Virumhallen 08-09-07 14:00

Allerede i første runde er der to topkampe. På Hastrupskolen i Køge møder de danske mestre BTK 61 der aspirerer til titlen og i Virumhallen møder sidste års sølvvindere oprykkerne fra Dragør, der bliver et spændende bekendtskab i elitedivisionen.

Se resultaterne på www.infosport.dk

De otte klubber i elitedivisionen:

BTK 61, Roskilde
Sidste sæsons kvartfinalister satser stort, og vil helt til tops i Danmark i denne sæson - og også gerne være med i det fine selskab i Europa på den lidt længere bane, hvor ambitionerne i domkirkebyen efter sigende er deltagelse i selveste Champions League.

Veteranen Allan Bentsen er vendt hjem fra mange års udlandsophold, og udgør sammen med landsholdsspilleren Christian Larsen en stærk dansk duo for Roskildeholdet, der mere end opvejer tabet at en anden landsholdsspiller, Kasper Sternberg.

Bentsen har naturligvis trappet en smule ned efter at være vendt hjem fra udlandet og efter det endelige landsholdsstop, men vil givetvis blive en af de største profiler i rækken.

BTK 61 råder endvidere over to kinesere i truppen - He Ke Yi er velkendt herhjemme, mens Huang Zhe Jun er nyhentet østfra -
Kenn Løkkegård og måske junioren Casper Gammelmark er sidste mænd i truppen, der hører til favoritterne

TRUP
Allan Bentsen (Werder Bremen)
He Ke Yi
Christian Larsen (Hamburger SV)
Huang Zhe Jun (Kina)
Kenn Løkkegård
Casper Gammelmark

AFGANG
Kasper Sternberg (Albertslund/Eslöv)

DRAGØR
De nyoprykkede amagerkanere stiller med et yderst kvalificeret hold til debuten i elitedivisionen, og har i svenske Cyprian Asamoah en førstemand, der vil være favorit mod de fleste i rækken. Han er tidligere junioreuropamester i double sammen med Michael Maze.

Thomas Petersen og Kasper Schübeler var ligeledes en del af oprykningsholdet i sidste sæson, men kan få svært ved at tilspille sig (fast) plads på holdet i denne sæson.

Tilgangen og forstærkningen er kommet i form af veteranen Carsten Egeholt, samt de to svenskere Sam Oddsheden og Hampus Söderlund - sidstnævnte er en kun 13-årig drengespiller.

Den nykårede veterandoubleeuropamester Egeholt er en klar forstærkning for oprykkerne, der ligner en slutspilsdeltager i deres første sæson i den bedste række...

TRUP
Cyprian Asamoah
Carsten Egeholt (Esbjerg)
Sam Oddsheden (OB)
Thomas Ring Petersen
Kasper Weinrich Schübeler
Hampus Söderlund (Mariedals IK, Sverige)

AFGANG
Claus Junge (Team Vendia)

HILLERØD
Med to kinesere i truppen har HGI et stærkt hold til denne sæson. Til at supplere Hou Yu Huang, har man hentet Wang Wen Jie i Esbjerg.

Både Hou og Wang var i sidste sæson blandt de meste vindende i 1. parkryds. Den kinesiske duo suppleres af svenske Peter Greczula og Kristian Henningsson, og de to juniorer Henrik Åkesson og Henrik Laxby.

TRUP
Hou Yu Huang
Wang Wen Jie (Esbjerg)
Peter Greczula (Askim, Sverige)
Henrik Åkesson
Henrik H. Laxby
Kristian Henningsson

KØGE BUGT
De forsvarende danske mestre fra Køge Bugt virker tydeligvis indstillet på at ville forsvare titlen, og som tidligere satser man på broderfolket fra Sverige til løse opgaven - hele fire er der med i truppen.

Man har til denne sæson byttet to svenskere ud med to andre, og det ligner en klar forstærkning - Magnus Wahlgren og Fredrik Lundkvist er kommet til fra Elitserien, hhv. 2. Bundesliga, og bliver stærke kort i titelforsvaret.

Wahlgren var fra sidst i 90'erne og et stykke ind i dette årtusinde en del af Kalmar BTK, der bl.a. vandt tre svenske mesterskaber - en af holdkammeraterne hed for øvrigt Jan-Ove Waldner.

Fredrik Nilsson er på papiret 3. mand, og den sidste spiller i svenskerkvartetten er Henrik Elofsson, mens de danske islæt er Claus Rasmussen og spillende sportschef Christian Andersen.

En stærk trup, der i stærkeste opstilling er blandt de ypperste hold i rækken - og bestemt med en rigtig god chance for at forsvare DM-titlen fra foråret...

TRUP
Magnus Wahlgren (Lyckeby, Sverige)
Fredrik Lundkvist (Hamburger SV, Tyskland)
Fredrik Nilsson
Claus Rasmussen
Henrik Elofsson (Schweiz)
Christian Andersen

AFGANG
Daisuke Ishida (Japan)
Joakim Andersson (Sverige)
Magnus Petersson (Sverige)

OB
Oprykkere med klare ambitioner om at forblive i den bedste række - det fremstår tydeligt, når man ser besætningen på holdet.

Mikael Mathiasson skal ifølge ratinglisten være førstemanden på holdet, men endnu en svensker, Johan Björklund er ikke langt efter

Førsteårssenioren Morten Hyrup er kommet hjem til OB og Fyn, og vil formentlig presse sig på til en plads i 1. parkryds. Endnu et lokalt islæt har man i figtheren Mads-Peter Jannings.

Daniel Reed er kommet til fra England, og har et nyvundet holdeuropamesterskab med sig i bagagen for EM for ungdom .OB ligner et hold, der ikke kan være med helt fremme, når medaljerne skal placeres, men nok skal gå efter en af de sidste slutspilspladser...

TRUP
Mikael Mathiasson
Morten Hyrup (BTK 61)
Mads-Peter Jannings (Esbjerg)
Johan Björklund (Mariedals IK, Sverige)
Daniel Reed (England)
Poul Sørensen

AFGANG
Sam Oddsheden (Dragør)
Johan Karlsson (Team Nørreå)

SISU/MBK
Århusianerne må finde i at stille op som klare favoritter i rækken - til at rykke ned vel at mærke!

I en sæson, hvor stort alle andre klubber har forstærket sig markant, er Sisu/MBK blevet svækket rent styrkemæssigt - truppen er dog gjort bredere med tilgang af tre nye spillere i stedet for den ene afgang.

Veteranen Torben Rasmussen og superveteranen Claus Pedersen skal i første omgang forsøge at hive sejre hjem, hvoraf den ene altså kan gøre det i næstbedste parkryds - med alt respekt for rutine og taktisk opstilling, ser det ikke nemt ud for de to aldrende herrer.

De nye er kommet i form af ligeledes rutinerede Flemming Sunn, der sidst har slået sine folder i 1. division, og som tidligere har spillet for den daværende topklub først i 90'erne.

Nye i truppen er ligeledes juniorerne Tobias Lau og Christopher Grymer, der begge havde mod på elitedivisionsbordtennis, og derfor er skiftet fra de omliggende århusianske konkurrenter, der ikke kunne tilbyde dette.

Sisu/MBK får det svært, og skal overraske for ikke at rykke ned i 1. division...

TRUP
Torben Rasmussen
Claus Pedersen
Flemming Sunn (VRI)
Tobias Lau (Team Hørning)
Jan Bechmann
Christopher Grymer (Stautrup IF)

AFGANG
Ulrik Marcussen (stoppet)

TEAM VENDIA, BRØNDERSLEV
Med et ny holdnavn og et par nye spillere skal de mangedobbelte danske mestre fra Team Vendia (tidligere Brønderslev) forsøge at genvinde titlen, som de tabte i 2007 til Køge Bugt.

Der er ikke skiftet ud i toppen af spillerhierakiet, hvor det igen er Daniel Fynsk, Morten Knudsen og Kim Høgsberg, der i første geled skal skaffe sejrene hjem til det nordjyske - en stærk trio, der nok skal give gode points på kontoen.

Ny i truppen er førsteårssenioren Rasmus-Klein Døssing, der kommer fra Esbjerg,

Derudover har man fået veteranen Claus Junge tilbage fra det sjællandske - århusianske Junge var i 2003 med på guldholdet fra BI, og var i sidste sæson med til at spille Dragør op i landets bedste række.

Team Vendia vil givetvis igen være med fremme i rækken, men når - med et par af de andres hold forstærkninger in mente - næppe heller helt til tops i denne sæson...

TRUP
Daniel Fynsk
Morten Knudsen
Kim Høgsberg
Rasmus Klein-Døssing (Esbjerg)
Claus Junge (Dragør)
Søren Jensen

AFGANG
Rasmus Jespersen (København)

VIRUM-SORGENFRI
Sidste sæsons - overraskende - finaledeltagere og sølvvindere stiller op i svækket udgave i fht. 2006/07, og vil - igen - være undertippede til at nå langt i denne sæson.

VSBTK har mistet førstemanden Mikkel Hindersson til svenske Gröstorp i Elitserien - hans mange sejre i især grundspillet vil man utvivlsom komme til at savne.

Rutinerede Martin Bremer og Henrik Vendelbo skal i første omgang løfte i stedet for unge Hindersson, men tabet af førstemanden ser tungt ud.

Tilgangen er kommet fra det svenske, hvor Daniel Engblom formentlig vil være en fornuftig løsning i næstbedste parkryds,.

Sidst, men formentlig ikke mindst, er der Silas Friby, der havde meget stor del i forårets finaleplads med mange sejre i slutspillet

Marginalspillerne i truppen er måske Lars Hauth, der for åben TV-mikrofon har proklameret et come back til elitedivisionen, samt David Hindersson, der også sidste sæson var en del af holdet i grundspillet.

Sølvvinderne fra 2007 vinder formentlig ikke medalje i denne sæson, og selvom rutine bestemt ikke skal undervurderes, må en plads i slutspillet være målet i første omgang...

TRUP
Martin Bremer
Henrik Vendelbo
Daniel Engblom (Söderkulla, Sverige)
Silas Friby
Lars Hauth
David Hindersson

AFGANG
Mikkel Hindersson (Gröstorps IF/Österlen, Sverige)

Forfatter: DBTU
Kontaktperson: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk