Referat fra møde mellem Lokalunionerne og bestyrelsen, søndag den 7. marts 2010, kl. 9.30-11.00 i Ringe.
Tilstede: ØBTU – Annie Ramberg og Peter Tranto, JBTU – Palle Hjorth og Bjarne Andersen, FBTU – Jimmy Rusbjerg. Bestyrelsen – Aksel Beckmann, Steen Hummeluhr, Preben Riel, Kim D. Jensen – Administrationen – Dorte Kronsell (referent)
Afbud: BBTU samt Tommy Jørgensen og Djohn Sørensen.
Punkterne 1 og 2 blev drøftet under et.
Pkt. 1 Hvor står vi med pointgivende aktiviteter Pkt. 2 Hvordan kan vi få flere/andre Steen Hummeluhr orienterede om vores aktivitets tal. I forlængelse af debatten af disse tal udspandt der sig en drøftelse om hvilke aktiviteter der kan tælles med i gruppen for foreningssvage grupper.
Annette Westermann kontakter Peter Tranto for at få klarlagt om der skal udarbejdes yderligere koncepter / ideforslag til klubberne. Disse skulle i givet fald offentliggøres på hjemmesiden.
Bjarne Andersen spurgte til hvorvidt der bliver arbejdet politisk med at ændre fordelingsnøglen.
Aksel Beckmann, Dorte Kronsell og Kim D. Jensen forklarede, at fordelingsnøglen er kommet til verden både for at fordele de økonomisk midler der gives til Danmarks Idræts-Forbund mellem 60 forbund, men også for at efterkomme de ønsker som er kommet fra regering og politiske partier om at varetage breddeaktiviteter og sundhedsmæssige opgaver.
De 60 forbund som er medlem af DIF er på mange måder en uhomogen gruppe der som kerneværdier har mange forskellige aktiviteter. Vi hører til i en gruppe af turneringstunge forbund, mens andre forbunds største aktiviteter ligger i stævne og kursusvirksomhed.
Steen Hummeluhr tilføjede, at det vigtigste var, at vi fik så mange penge som muligt ud af fordelingsnøglen som muligt i den konkurrence vi hele er i med de øvrige sportsgrene. Pengene skal bruges til at udvikle vores sport.
Dorte Kronsell roste ØBTU som med små ændringer i reglerne/konceptet for deres pointstævner har medvirket til, at vi nu hvert år kan nå det maksimale antal stævner i vores indrapportering til fordelingsnøglen.
Det blev aftalt, at udviklingskonsulenterne ca. hver anden måned udsender en oversigt til lokalunionerne over hvor vi er i fordelingsnøglen for det pågældende år.
Derudover indsættes max. Antal aktiviteter på fordelings-oversigten til lokalunionerne.
Dorte Kronsell gav udtryk for, at administrationen stadigvæk er meget interesseret i samarbejde med lokalunionerne omkring klubbesøg og uddannelse.
Pkt. 3 Hvordan får vi flere frivillige ledere i udvalg og lokalunioner Aksel Beckmann og Steen Hummeluhr åbnede punktet med kort at berette om, at vi jo alle ofte har vanskeligheder med at finde nye frivillige leder og at få besat de poster vi har i unionerne.
Bjarne Andersen mente, at det var et vilkår for foreningssporten, at det er svært at få folk interesserede, til gengæld er der mange der bliver i rigtig mange år, når de først er kommet ind i folden.
Bjarne Andersen mener endvidere, at der er et skisma mellem de lønnede og de ulønnede og at vi skal passe godt på de frivillige (ulønnede).
Kim D. Jensen udtrykte, at en vej kunne være at finde projekter som folk kunne interesserede sig for, så kan man godt få frivillige. Et eksempel er f.eks. Roskilde.
Fra JBTU orienterede Palle Hjorth om, at man i JBTU er blevet dobbelt så mange frivillige i løbet af de seneste år, fordi der er nedsat forskellige grupper der arbejder med projekter.
Fra FBTU rapporterede Jimmy Rusbjerg, at de har fået genoplivet deres spillerudvalg og at FBTU har planer om en SFO turnering for hele Fyn.
Peter Tranto og Annie Ramberg udtrykte, at en god måde at finde nye frivillige på er, at møde dem ved stævnerne. Derudover mente begge, at det er en fordel, at klubberne i ØBTU er villige til at betale for ”det sure arbejde” så de frivillige kan lave det arbejde de synes er sjovt.
Pkt. 4 DBTU’s økonomi – betaling for info Sport, hvor skal de penge komme fra?
Aksel Beckmann og Dorte Kronsell orienterede om, at Danmark Idræts-Forbund har valgt at indføre en bruger betaling på IT området.
Brugerbetalingen rammer de forbund som bruger Maconony – Idrætssystemet. Idrætssystemet er den platform som danner grundlagt for f.eks. klubportalen, InfoSport, vores ratingliste o.s.v.
Aksel Beckmann fortalte endvidere, at DBTU siden brugerbetalingen blev offentliggjort har arbejdet for at minimere den omkostninger det vil påføre bordtennissporten.
Der er 10 forbund som er ”stor-brugere” af Idrætssystemet og som kommer til at betale hovedparten af bruger betalingen.
I den forbindelse blev det ligeledes drøftet hvorvidt banner reklamerne på InfoSport burde give større indtægt end de gøre nu. Der var mange synspunkter på dette områder, men ingen der ønsker at deltage i arbejdet med at øge indtægterne.
I forbindelse med debatten var der blevet omdelt en oversigt over hvor meget hver enkelt lokalunion, DBTU centralt og DGI benytter Idrætssystemet.
Flere forskellige betalingsmodeller blev drøftet. Annie Ramberg var af den opfattelse, at regningen skal deles (efter forbrug) mellem DBTU centralt, lokalunionerne og DGI. Så vil ØBTU selv beslutte hvordan pengene skal opkræves hos klubberne.
Aksel Beckmann udtrykte et ønske om, at vores fælles aktivitetsniveau stadig kan holdes.
I den forbindelse oplyste Bjarne Andersen, at JBTU ikke er enige i, at aktivitetsniveauet skal holdes, men at man skal se på besparelser i stedet for, dog med den pointe, at han jo ikke kender økonomien til bunds og kender de forskellige tildelinger, hvor egenbetaling næsten altid er en del af støtten.
Steen Hummeluhr udtrykte, at der selvfølgelig er mange måder man kan se på sporten på, man kan vælge at udvikle eller at afvikle. Steen mener, at de gode internationale resultater vi har haft gennem de senere år og med til at tiltrække nye spillere.
Kim D. Jensen orienterede om, at bestyrelsen brugte meget tid på at se på besparelse, men kunne jo ikke garantere, at de besparelse der blev gennemført var de samme som Bjarne Andersen ønskede.
Det blev aftalt, at når den endelige brugerbetaling til DIF er fastlagt så holdes et møde hvor det aftales hvordan beløbet skal fordeles.
Pkt. 5 Årsmøde Årsmødet i DBTU bliver i 2010 afviklet Kristi Himmelfartsdag 13. maj 2010.
Palle Hjorth udtrykte ærgrelse over, at Årsmødet afvikles på en helligdag, hvor der ofte var familiemæssige relationer. Desuden mente JBTU, at det ikke var rimeligt, at Årsmødet er lagt i Brøndby, selv om begrundelsen var at dette kunne give en besparelse.
Bjarne Andersen mente, at Årsmøderne skulle placeres på skrift mellem lokalunionerne mens Annie Ramberg mente, at det f.eks. kunne holdes i Lalandia som et familiearrangement.
Derefter drøftedes det lovforslag som JBTU fra fremsendt om, at Årsmødet skal fastlægge kontingent, licens, registreringsgebyr og stævneafgift til DBTU.
Der blev rejse mange synspunkter i denne debat, bl.a. ønsket om demokrati, men også ønsket om, at bestyrelsen har mulighed for at agere både i forhold til ansatte men også i forhold til f.eks. Team Danmark tildeling o.s.v.
Annie Ramberg orienterede om, at i ØBTU bliver budgettet godkendt kendt på årsmødet, dermed har alle klubberne mulighed for at tage stilling til helheden.
På baggrund af ovennævnte udtrykte JBTU, at de ville overveje at ændre forslaget, således at det første træder i kraft 1. august året efter det er vedtaget. Det vil give bestyrelsen råderum til evt. at skære ned i personale eller meddele Team Danmark, at vi ikke længere ønsker at være eliteforbund.
Pkt. 6 Fremtidige møder De tilstedeværende oplevede det som en god ting at holde møde ved Senior DM som ligger nogle måneder før Årsmødet, så man kan nå at agere overfor Årsmødet. BBTU havde foreslået, at mødet mellem lokalunionerne og DBTU skulle ligge umiddelbart før Årsmødet.
Bestyrelsen vil drøfte sagen yderligere.
Pkt. 7 Eventuelt
Alle udtrykte tilfredshed med mødet.
Referent Dorte Kronsell
|