 |  |
 | |
 |  |  |
|  |
|
 | |  | | Publisering start: | 15-03-2007 | | | | - reserven overraskede i Rødovre... | | Årets Grand Prix-finaler i Rødovre fik de forventede vindere, da Dana og Allan Bentsen uden problemer forsvarede deres titler fra sidste år - begge spillere var uden sættab efter aftenens slutkampe.
Andre vindere var de knap 150 tilskuere - det højeste antal tilskuere til en Grand Prix-finale nogensinde - der var mødt op i Rødovre Stadionhal - de havde en dejlig aften med en masse god bordtennis.
 | | Ubesværet storfavorit
Dana Bentsen var storfavorit, og det var forventet hun ville vinde - også så ubesværet, som det var tilfældet: 3 x 4-0 over modstanderne i kampe, der sammenlagt varede under en time i effektiv spilletid.
"Modstanden" fra teenage-trioen, der var udfordrerne til storfavoritten, gjorde ikke megen modstand - tættest på var Kimmie Sørensen, men der var dog ikke optræk til reel spænding på noget tidspunkt.
| Det var dog ikke Kimmie, der tog andenpladsen onsdag aften - Pernille Søndergaard spillede en disciplineret kamp mod hende, og så vandt hun let med 4-1, og kom dermed tættest på Dana rent placeringsmæssigt.
Fjerde og sidste deltager; Julie Thomsen (der VAR kvalificeret til finalerne, og IKKE var med som reserve, hvilket fejlagtigt blev oplyst undervejs) blev nr. 4 med et par sætgevinster undervejs.
Fint fynsk forår Med præcis 0 fynske klubber repræsenterede ved GP-finalerne, kan overskriften sikkert vildlede - men fakta er, at der stillede fire eksil-fynboere op i finalerne, at tre af dem nåede semifinalerne, og at der var ren "Triton-finale" i herrerækken i Rødovre.
Allan Bentsen kom, så og sejrede mod Mads-Peter Jannings i finalen - og alle andre undervejs uden at tabe et eneste sæt.
Allan viste, at EM-formen så småt er ved at indfinde sig - bl.a. med overlegne sejre mod EM-landsholdskollegerne Kasper Sternberg og Mikkel Hindersson, der var chanceløse mod veteranen.
"Jeg ved ikke om de unge havde en dårlig dag, men jeg følte det kørte godt for mig", udtalte forfjors EM-helt, der bl.a. qua en (lille) kampvægtsformindskelse er "ved at være der" inden det går løs om 1½ uge i Beograd!

Mads-Peter Jannings blev i programmet præsenteret som "Den Anonyme Elitedivisionsspiller" - undervejs i aftenens finaler markerede han sig som alt andet med masser af gejst og flot spil!
Mads-Peter nåede finalen efter en andenplads i puljen (efter Bentsen - men med sejre over både Sternberg og Hindersson), og en relativ kneben sejr i semifinalen (4-3, 11-7 i afgørende sæt) - og i finalen virkede der til at være udsolgt mod Bentsen, men en del gode dueller blev det da til i den desværre ret ensidige finale.
 | | Den forkerte junior
Inden GP-finalen var der snakket en del om de til EM udtagne juniorspillere; Sternberg & Hindersson. Det var dog en helt tredie juniorspiller, der stjal billedet onsdag aften i Rødovre.
Juniorlandsholdets trediemand - og 4. reserve (!) til finalerne (OG eks-fynbo); Morten Hyrup nåede helt til semifinalerne efter en flot og overraskende puljesejr, hvor han slog både Grand Prix-seriens vinder He Ke Yi, og elitedivisionens førende spiller på toplisten; Daniel Fynsk.
I semifinalen tabte han til Mads-Peter Jannings, men først efter syv sæt (7-11 i afgørende), og en flot kamp med masser af fight, hvor Hyrup overlevede flere matchbolde i de to sidste sæt, inden han måtte bøje sig for en velspillende (og noget mere rutineret) modstander.
Hyrup nåede i efteråret semifinalen ved en juniorturnering i Portugal (hvorfra billedet stammer) - her vandt Danmark i øvrigt holdturneringen ved samme lejlighed... | ---
SLUTSTILLING - GRAND PRIX-FINALER FOR SENIOR 2007
DAMER 1. Dana Bentsen, Vedbæk 2. Pernille P. Søndergård, Team Hørning 3. Kimmie Sørensen, Albertslund 4. Julie Thomsen, Ballerup
| HERRER 1. Allan Bentsen, BTK 61 2. Mads-Peter Jannings, Esbjerg 3. Daniel Fynsk, Brønderslev 3. Morten Hyrup Rasmussen, BTK 61 5. Kasper Sternberg Sjelle, BTK 61 5. He Ke Yi, BTK 61 7. Mikkel Hindersson, Virum-Sorgenfri 7. Rasmus Klein-Døssing, Esbjerg | Enkeltresultater vil senere kunne ses på infosport.dk...
---
Under Stævner -> Grand Prix 2006/07 kan ses slutstillinger i de to seniorrækker, samt de samlede stillinger i alle rækker inden sidste afdeling (for ungdom), der spilles 17.-18. marts i Brøndby.
|  |  | | Forfatter: | DBTU | | | Kontaktperson: | DBTU | | | Kontaktperson tlf.: | 43 26 21 10 | |  |  |
|
|  |
 |  |  |  |