 | |  | | Kategori: | | |  | | FORRETNINGSORDEN FOR DBTU'S BESTYRELSE |  | Bestyrelsesmøder Bestyrelsens møder afholdes efter en forud af bestyrelsen godkendt mødeplan der kan i specielle tilfælde indkaldes til ekstraordinært bestyrelsesmøde. Dagsorden udsendes 8 dage før mødet.
Alle bestyrelsesmedlemmer samt formænd for DBTU’s faste udvalg kan kræve sager sat på dagsordenen.
Dagsordenspunkter bør være motiverede og begrundede, og skriftligt materiale til brug for behandlingen udsendes sammen med dagsordenen.
Bestyrelsens møder ledes af formanden og i dennes fravær af næstformanden.
Direktøren er sekretær for bestyrelsen, medmindre der træffes anden beslutning.
Bestyrelsen kan indbyde gæster til at deltage under enkelte punkter.
Referater Bestyrelsens referater er beslutningsreferater, dog kan hvert enkelt medlem kræve sit standpunkt anført. Stemmefordeling, evt. med navn anføres kun, hvis et medlem ønsker det i en konkret sag.
Personsager refereres aldrig.
Forud for offentliggørelse udsendes et udkast til referat til samtlige mødedeltagere. Dette udsendes inden 14 dage efter mødets afholdelse og deltagerne skal svare inden 3 arbejdsdage.
Unionens ledelse Bestyrelsen forestår ledelsen af unionens anliggender, og skal sørge for en forsvarlig organisation af aktiviteterne.
Til de opgaver, det påhviler bestyrelsen at varetage hører bl.a. følgende:
Behandle handlingsplaner og i dialog med DBTU’s udvalg godkende disse. Vedtage DBTU’s budgetter for de kommende regnskabsperioder. Godkendelse af medlemmer til arbejdsgrupper og evt. suppleringer til udvalg. Repræsentere DBTU overfor nationale og internationale organisationer, såsom DIF, Team Danmark, NETU, ETTU, ITTF. Vælge repræsentanter til andre organisationer og udvalg, hvor DBTU ønskes repræsenteret. Tilrettelægge og gennemføre DBTU’s deltagelse ved større internationale begivenheder Behandle sager, der har betydning for DBTU’s forhold overfor udlandet. Påse at unionens medlemmer overholder de vedtagne lovregler for DBTU og andre organisationer som vi er tilknyttet. I øvrigt henvises til dokumentet bestyrelsens stuktur/ansvar.
Bestyrelsen kan nedsætte ad hoc grupper til løsning af særlige opgaver.
Beslutningskompetence Bestyrelsen behandler og træffer afgørelse i alle sager, der efter unionens forhold er af væsentlig karakter.
I sager af mindre væsentlig karakter kan bestyrelsen træffe afgørelser pr. mail og/eller telefon såfremt et flertal af bestyrelsen beslutter det.
Navnlig følgende forhold kræver bestyrelsens godkendelse:
Ændringer i unionens forretningspolitik Investering eller salg af aktiver for et beløb større end 25.000 kr. Ansættelse og afskedigelse samt godkendelse af ændringer i arbejdsforhold og lønninger for Direktør. Afskedigelser godkendes af bestyrelsen efter indstilling fra Direktøren Beslutte tildeling af hædersbevisninger efter indstilling. Godkende arrangører af DBTU’s arrangementer.
Der meddeles prokura til Direktøren til at foretage investering i eller salg af aktiver for et beløb af op til kr. 100.000. Direktøren har indenfor sit bemyndigelsesområde prokura til at tegne unionen overfor det af bestyrelsen udpegede pengeinstitut. Kautionsforpligtelser kan dog ikke påtages.
Tavshedspligt, m.v. Referater fra bestyrelsesmøder offentliggøres på DBTU’s hjemmeside.
Enhver mødedeltager har ret til at referere egne synspunkter og holdninger, men har tavshedspligt om andres udsagn. Fra personsager må der ikke refereres.
Henvendelser fra pressen skal normalt henvises til formanden.
Ændringer i Forretningsorden Bestyrelsen kan beslutte ændringer i Forretningsordenen under iagttagelse af DBTU’s love.
Således vedtaget på DBTU’s bestyrelsesmøde den 9. juli 2009 i Brøndby.
Aksel Beckmann, Steen Hummeluhr, Tommy Jørgensen, Preben Riel, Kim D. Jensen, Djohn Sørensen
|  |  |  |  |  |  |
|