VM-udtagelse

Dato: 
15.03.2017

- fire herrespillere og en damespiller er udtaget til det individuelle VM i Düsseldorf 28/5-5/6

På billedet Jonathan Groth.

"Det bliver et ungt hold, der skal forsvare Danmarks farver i Düsseldorf. Jeg vil pointere at de udtagne ikke kun er med fordi de er unge, men fordi de er gode. Samtlige har vist at de har international kapacitet. Nationalt har de endda vist, at de fortjener at repræsentere Danmark til et VM", udtaler Linus Mernsten.

Herrer
Jonathan Groth, Fulda Maberzell
Anders Lind, Leiselheim
Claus Schou Nielsen, Roskilde
Tobias Rasmussen, Frickenhausen

Kvinder
Stefanie H. Christensen, Hillerød

Coaches
Linus Mernsten
He Ke Yi

Massør
Mikkel Hindersson

Spillerne

Jonathan Groth
Kommentar: Jonathan er regerende europamester i double og Danmarks klart bedste spiller netop nu. Udviklingen de seneste 18 måneder har været rigtig fin, og det skal blive interessant at se, hvad han kan ved VM i år. Det vigtigste for Jonathan lige nu er, at han bliver den skade kvit, som han fik i baglåret ved Qatar Open. Hvis han kan deltage fuldt ud i træningen i løbet af to uger, så skal han nok nå formen til VM.

Tobias Rasmussen
Kommentar: Tobias har egentlig haft en tung sæson med mange tætte nederlag. Det har han tacklet på forbilledlig vis, hele tiden trænet godt og der igennem givet sig selv chancen for at komme videre. Det hårde arbejde blev belønnet, da han blev dobbelt dansk mester i forrige weekend. Han spiller lige nu sin hidtil bedste bordtennis.

Anders Lind
Kommentar: Anders har flere gange i denne sæson vist, at han er en farlig spiller med høj maxkapacitet. Europamester i U21 double og en af mange lovende spillere i Europa. Han har allerede nu kapacitet til at vinde over gode spillere i bestemte kampe.

Claus Schou Nielsen
Kommentar: Claus er en fighter. Når han får spillet til at blive, som han vil have det, er han svær at vinde over for de fleste. Har også vist at han kan vinde over betydeligt højere rangerede spillere i bestemte kampe. Spiller desuden en stærk double med Tobias.

Stefanie H. Christensen, Hillerød
Kommentar: Stefanie viste en bedre og mere positiv attitude samt større mod ved DM, og det er nødvendigt at have for at kunne tage kampen op. Stefanie præsterer på højt niveau til træningerne, og hvis hun kan præstere på samme niveau ved VM som til DM, så kan det blive interessant.

VM plan

Afhængigt af hvordan det går i de forskellige ligaer, så er det svært at lægge en definitiv plan for træning før i starten af april. Ligaerne er inde i en intensiv periode frem til maj. Så planeringen bliver individuel ud fra behov.

Preliminær VM plan:
28/3-31/3: Lejr i Düsseldorf (Anders)
18-22/4: Korea Open (Jonathan Groth)
26-30/4: Slovenian Open (Claus, Tobias, Anders)
3-7/5: Croatia Open (Alle)
15-18/5: Lejr
24/5: VM turnering i Hillerød for indbudte spillere
20-26/5: VM lejr i Brøndby sammen med Rusland, Grækenland og sparring af bl.a. Achanta, Indien.
27/5: Afrejse til VM

Læs mere om herresenior landsholdet her

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson: 
Linus Mernsten
Kontaktperson tlf.: 
+46 72 301 4111
Kontaktperson e-mail: