Udtagelse til hold-VM

Fra venstre Claus Schou Nielsen, Tobias Rasmussen og Kasper Rasmussen sammen med herrejuniorlandets coach Christoffer Petersen ved ungdoms VM i december 2014. De to førstnævnte blev i dag udtaget til senior hold-VM i Kuala Lumpur.

Det danske herrelandshold til VM blev i dag udtaget af landstræner Linus Mernsten. De udtagne spillere er Jonathan Groth, Roskilde, Mikkel Hindersson, Virum, Tobias Rasmussen, Amager og Claus Schou Nielsen, Roskilde.

Michael Maze er ikke med på holdet i Kuala Lumpur.  – Han overvejer sin sportslige fremtid, oplyser landstræner Linus Mernsten.

– Vi stiller med et ungt talentfuldt landshold. De unge folk får det svært i bedste gruppe i Malaysia, men de har fremtiden foran sig. Jonathan Groth har allerede præsteret rigtig gode resultater, men han vil først nå topppen om et par år, vurderer Linus Mernsten.

Programmet for Danmarks indledende pulje:
28/2, kl. 13.00: Danmark-Tyskland
29/2, kl. 10.00: Danmark- Sverige
29/2, kl. 19.30: Danmark- England
1/3, kl. 13.00: Danmark- Malaysia
2/3, kl. 13.00: Danmark-Frankrig

Det mandlige danske bordtennislandshold er seedet som nr. 16 ved hold-VM. Derfor er holdet blandt de 24 nationer i den bedste gruppe Champions Division. Der spilles først i fire grupper med seks hold i hver gruppe. Vinderne af grupperne er direkte i kvartfinalerne mens nr. 2 og 3 i hver gruppe går videre til knock out kampe om de sidste fire pladser i kvartfinalerne. Der er 94 lande med i herrernes turnering. Danmark deltager kun med et herrehold.

Følg med på VM’s hjemmeside her

Forfatter: Arne Madsen/Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk