Dette udsagn gælder i særdeleshed i sportens verden. Fundamentet for at du som udøver kan træne med kvalitet igennem et helt træningspas og over flere dage, det er ganske enkelt din ernæring der afgør dette. Nu er det de fleste forældre der står for det omkring hvad talenterne skal spise, og forældre bliver hver gang voldsomt overraskede, når de har været på kursus i, hvor meget og ikke mindst hvad talenterne skal spise og ikke mindst hvornår. De almindelige kostråd der gælder for os andre, de gælder slet ikke for talenter, det er nogle helt andre ting der er på spil.
Har du ambitioner om at ville noget med din bordtennis, så starter det med at lære at spise den rigtig mængde mad, så du får den rigtige mængde energi. Så har du fundamentet for at træne med kvalitet. Hvidt toastbrød er fuldt af tomme kalorier og kommer vi nutella på, så er det vel næppe det som talenter skal have at spise, er det ikke bedre med groft rugbrød med masser af kerner og noget fedtfattigt pålæg.
Når du læser ovenstående om hvidt toastbrød kontra rugbrød, så gør du dig dine tanker, men kan du ikke svare på, hvad skal spises, og hvad skal ikke spises og ikke mindst hvornår med 100% sikkerhed, så må du læse videre. Mængden af kilojoule som en udøver skal indtage, er langt mere end hvad mange forældre og trænere er bevidste omkring. Et udsagn som, jamen han spiser allerede meget, han kan ikke spise mere, er et udsagn Team Danmarks diætister ofte hører.
Men meget ofte ligger talenter der går i 7.- 9. klasse 4-5.000 kj under, hvad de burde spise om dagen. Det betyder ret meget, for er du af sted på en lejr eller til turnering hvor du skal præstere over flere dage, hvad sker der så?
Når der ikke kommer den rette mængde energi på motoren, ja så går den hurtig i stå, og desværre for den enkelte, at kvaliteten af det man yder slet ikke står mål med det som talentet indeholder, alt sammen grundet at talentet ikke har mere i motoren og ikke har lært at spise rigtigt. Konsekvenserne er todelte.
Fysiologiske påvirkninger:
Vægttab/vægtøgning
Nedsat immunforsvar
Øget risiko for infektioner
Øget risiko for skader
Hormonelle forstyrrelser
Risiko for afkalkning af knoglerne
Nedsat kropstemperatur
Lavere stofskifte
Manglende muskelopbygning
Øget risiko for over-træningssyndrom
Nedsat træningsevne pga.:
Muskelnedbrydning
Små kulhydratdepoter
Dårlig restitution
Træthed
Ondt i maven
Svimmel
Ingen kost i sig selv giver superpræstationer – men en velovervejet kost kan sikre at udøverne får gode betingelser for at yde deres maksimale og undgå konsekvenser af mangelfuld kost. ”Mangelfuld” dækker over (dårlig/ubalanceret):
– Energiunderskud dvs. utilstrækkeligt indtag af mad
– Dårlig kostsammensætning (ubevidst)
– Udelukkelse af fødevaregrupper (ikke spiser kød, ikke kan lide frugt/grønt mv.)
– Uregelmæssigt indtag af mad/dårlig timing
I det hele taget: mgl. indtag før og efter træning = dårlig respons på træning.
Advarselslamperne skal blinke hvis:
Du er træt ofte, er utilpas når du træner, taber i vægt, ofte er syg, har mange skader, spiser for lidt i forhold til dine træningskammerater, ofte har problemer med maven, ikke for nogen øget effekt at træningsintensitet eller mængde, hvis din menstruation er uregelmæssig/udebleven.
Det handler rigtig meget om at lære at planlægge og tage ansvar i fællesskab mellem talentet og forældrene. Hvor meget skal jeg indtage af mad, det har Team Danmark lavet en energiberegner på og den finder du her
Når du har taget den, kommer der et forslag op til en madplan, så kan den enkelte se, om man er i nærheden af den mængde mad, der kræves i løbet af en dag.
Case 1:
X var en talentfuld svømmer, og lå som junior i top 30 i Danmark. Kom på kursus i ernæring hos Team Danmark, og fandt ud af at han blot indtog halvdelen af den mængde mad han burde. Energimængden blev øget i maden, og X er i dag tæt på landsholdene.
Case 2:
X var en talentfuld fodboldspiller med 6 træningspas om ugen og gik i 9. klasse. Han fik 5.000 kj for lidt om dagen, han fik ændret kostvanerne, og på kort tid var forældrenes kommentar. X har altid passet skole og træning men var træt om aftenen. Nu har vi en dreng, der faktisk er frisk, når han kommer hjem og stadig har energi.
Case 3:
X var til OL i 2016, men gik i det meste af sæsonen 2014/15 og var småsyg. Træner og atlet prøvede lidt forskelligt, inden de besøgte en af Team Danmarks diætister. Her kom der små justeringer ind i madplanen, resultat var at X tog 3 kg på i muskler og var ikke sløj mere og endte som sagt med at komme til OL.
DBTU’s eliteudvalg afholder to kurser den kommende sæson om ernæring i samarbejde med Team Danmark.