SIF Gruppen Cup 2015

I weekenden den 19. og 20. september er Brønshøj Bordtennis, Københavns BTK og Frederiksberg BTK værter for 1. afdeling af DBTU’s ungdoms og senior Grand Prix-serie i Valby-Hallen. Det er syvende gang, at stævnet afvikles i København, men det er i år første gang, at den unge klub fra Frederiksberg er officiel medarrangør. Det er også første gang, at stævnet afvikles i samarbejde med SIF Gruppen A/S, som i lægger navn til stævnet.

De tre stævnearrangører ser frem til at modtage en masse spillere, ledere og tilskuere fra ind- og udland. Det er bliver spændende at se udviklingen i spillernes indbyrdes styrkeforhold i den første store styrkeprøve i den nye sæson. Det bliver også spændende at se, om de hjemlige spillere vil kunne vinde titlen i en af de to kongerækker – dame og herre elite – efter, at kinesiske spillere sidste år gik til tops. De to eliterækker spilles i år lørdag eftermiddag.

SIF Gruppen Cup har rækker for alle spillere, og det er i år også muligt at deltage i klasse 6 og veteran 60+.

Tilmelding på www.bordtennisportalen.dk. Stævneinvitationen kan hentes på www.kbhbordtennis.dk/sifgruppencup

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 28 45 36 14
Kontaktperson e-mail: mads.schiellerup@ofir.dk