Sidste spillere udtaget til ungdoms-EM

De sidste spillere er nu udtaget til ungdoms-EM fra 8.- 17. juli i Zagreb, Kroatien.

Mikkel Emborg og Daniel Simonsen bliver de to drenge, som skal med Peter Svenningsen til EM.

”Mikkel og Daniel er begge meget små af statur og har haft udfordringer fysisk og mentalt under sæsonen. Der har været en rigtig god dialog med klub, træner og spiller hele året, og udviklingen har været tilstrækkelig positiv til at de begge får chancen i Zagreb til sommer”, siger Christoffer Petersen.

Dermed ser UEM-truppen således ud:
Herrejunior: Anders Lind, Andreas Dilling, Rasmus K. Mikkelsen og Thor B. Christensen.
Damejunior: Sophie Walløe, Nicoline Koefoed, Line Tækker Tarbensen og Louise Jakobsen samt Louise Foldøy Steffens, der kun deltager i single, double og mixed double.
Drenge: Daniel Simonsen, Peter Svenningsen og Mikkel Emborg.

DBTU stiller ikke med et pigehold ved ungdoms-EM.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 22 64 00 78
Kontaktperson e-mail: christoffer.petersen@dbtu.dk