Roskilde dansk mester

På billedet Roskildes jublende hold efter endnu en DM-titel. Foto: Fra facebook.

Roskilde vandt som ventet også den anden DM-finale for herrer-hold mod OB, der endda måtte se sig slået med hele 5-0 i egen hule. Roskilde-holdet kunne dermed endnu en gang iføre sig guldhattene som dansk holdmester for herrer 2016.
Det blev endda 6-0, men Rasmus Klein-Døssings nederlag til Claus Schou Nielsen i kamp nr. 6 kommer ikke til at tælle med, men vidner blot om, hvor suveræne danske mestre at Roskilde blev i denne sæson. De forsvarende mestre var ellers pga. af diverse skader længe om at komme i gang, og det var således dagens finalemodstander OB, der vandt grundspillet.

I forhold til det første opgør i onsdags havde OB denne gang valgt Rasmus Klein-Døssing i startopstillingen i stedet for Pontus Rööse. Han kvitterede for tilliden ved at presse kinesiske Yujia Zhai i de to første sæt, hvor af de vandt hver et. Dernæst viste Yujia igen sin klasse og vandt med 3-1. Michael Maze fik revancheret onsdagens nederlag mod Daniel Reed. Denne gang vandt Maze med 3-2 i sæt. Morten Hyrup Rasmussen tabte igen til Allan Bentsen, og Andy Pereira måtte igen se sig slået af unge Claus Schou Nielsen. Dermed endte cubaneren uden sejre i sine fire kampe i finaleserien.

DBTU ønsker Roskilde tillykke med mesterskabet.

DM-finaler (herrer)
Onsdag den 13. april, 1. kamp i Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena
Roskilde – OB…..5-1
Yujia Zhai – Pontus Rööse, 3-0 (11-3, 11-5, 11-7)
Allan Bentsen – Morten Hyrup Rasmussen, 3-2 (8-11, 11-4, 9-11, 11-6, 11-7)
Claus Schou Nielsen – Andy Pereira, 3-1 (11-8, 7-11, 11-4, 11-8)
Michael Maze – Daniel Reed, 2-3 (11-9, 7-11, 13-11, 7-11, 5-11)
Yujia Zhai – Andy Pereira, 3-1 (11-4, 9-11, 11-4, 11-8)
Claus Schou Nielsen – Pontus Rööse, 3-1 (7-11, 11-6, 11-8, 11-5)

Fredag den 15. april, 2. kamp i Odense Kasernehal
OB – Roskilde…..0-5
Andy Pereira – Claus Schou Nielsen, 1-3 (9-11, 9-11, 11-3, 7-11)
Daniel Reed – Michael Maze, 2-3 (13-11, 10-12, 9-11, 11-8, 3-11)
Rasmus Klein-Døssing – Yujia Zhai, 1-3 (8-11, 12-10, 3-11, 8-11)
Morten Hyrup Rasmussen – Allan Bentsen, 1-3 (11-8, 3-11, 6-11, 8-11)
Andy Pereira – Yujia Zhai, 0-3 (7-11, 9-11, 4-11)
Rasmus Klein-Døssing – Claus Schou Nielsen, 0-3 (4-11, 3-11, 4-11) tæller ikke med, da kampen afgøres med Yujia Zhais sejr.

Fra venstre coach Mads Skovsen, Michael Maze, Allan Bentsen, Finn Tugwell og Yujia Zhai. Forrest Claus Schou Nielsen. Foto: Fra facebook.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk