Ovtcharov forsvarede EM-titlen

De 34. europamesterskaber i bordtennis Ekatarinenburg i Rusland er slut.

Dmitrij Ovtcharov forsvarede sin titel, da han vandt over Marcos Freitas fra Portugal med 4-1 i finalen. Ovtcharov var ikke i større problemer undervejs, hvorimod Freitas måtte ud i fuld længde i semifinalen mod Pär Gerell, Sverige. Gerell førte endda 3-1 i sæt og 8-6 i afgørende men tabte 8-11. I de første runder lignede Gerell ikke en medaljevinder, da han slog Laurens Tromer, Holland med 13-11 i afgørende sæt og Walter Richardo, Tyskland med 4-3.

Det var en turnering med mange overraskelser og hvor nogle af de rutinerede kræfter synes at have toppet. Vladimir Samsonov tabte således til Kirill Skckov, Rusland, Adrian Crisan, Rumænien tabte 4-0 til Matthias Karlsson, Patrick Baum, Tyskland til Nyutinck, Belgien.

Der var meget godt spil og mange fantastiske dueller i Ekatarinburg. Enkelte nye stjerneskud som den svenske junior-europamester Anton Källberg entrede scenen. Andre som Simon Gauzy fra Frankrig spillede fremragende i holdturneringen, men skuffede fælt individuelt.

Elzebetia Samara, Rumænien vandt dame single efter fremragende spil. Hun slog hollandske Lie Jie med 4-3 i finalen. Samara er et forfriskende pust på den europæiske scene, der i mange år har været domineret med importerede kinesere. Samara var i tre finaler, men vandt kun en titel. Imponerende at Rumænien igennem årtier har produceret så mange fremragende pigespillere.

Monteiro, Portugal og Fegerl, Østrig vandt den meget østrigske herredouble finale over Habesohn og Gardos efter at have overlevet en enkelt matchbold i 7. sæt. Meget imponerende mesterskab af Stefan Fegerl, der slog Michael Maze i Herning i 2012. Han vandt to mesterskaber i Ekatarinburg og spillede i holdfinalen en fantastisk kamp, da Østrig efter nederlaget i 2005 til Danmark i Århus igen var i finalen, hvor de vandt over de tyske favoritter med 3-2 (Dmitrij Ovtcharov vandt to kampe).

Damedouble blev spansk/tyrkisk sejr ved Shen Yan Fen og Hu Melek.

Østrig mestre i herrernes holdturnering og Tyskland hos damerne. De danske herrer blev nummer 21, og vi vil især huske dette VM for stærkt spil af Jonathan Groth, der vandt 14 kampe i træk, før det blev til nederlag i 2. runde i herre single til Gionis, fra Grækenland.

På ETTUs kongres blev vedtaget et nyt spillesystem for EM. Mesterskaberne splittes op. I lige år individuelt og ulige år hold. Næste år individuelt i Budapest. Der skal spilles kvalifikationskampe om deltagelse i Champions division. De 30 bedste hold fra dette VM deles op i ti grupper med 3 hold i hver. I disse grupper spilles ude og hjemme. Nr. 1 kvalificerer sig, de ti to’ere spiller om de sidste fem pladser, ligesom værtsnationen får en plads. Ved det endelige EM bliver spillesystemet det samme.

Mesterskaberne blev en stor arrangemenstsucces for de russiske værter. Mesterskaberne blev spillet i nyt EXPO center i Ekatarinburg. Det er et gammel center for minedrift og en af de rigere regioner i Rusland. Den sidste russiske zar Nikolai den 2. og hans famlie blev henrettet i byen i 1917.

Mesterskaberne blev rent faktisk spillet i Asien, idet den europæisk-asiatiske grænse ligger 16 km vest for byen. Byen er også værtsby for noget af fodbold VM i 2018, og det skulle ikke undre om  Ekatarinburg bliver værter for VM for hold i bordtennis i 2020.

Elzebetia Samara fra Rumænien efter sejren i damesingle.

Forfatter: Arne Madsen/Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk