Lidt ratingnyt

På ratinglisten har der været nogle forskellige søgemuligheder, som relaterede sig til spilleres ratingtal. De har virket nogle steder og ikke andre steder, hvilket har foranlediget nogle “klager”. Det har også virket lidt uhensigtsmæssigt. 
Det er derfor allerede nu muligt selv at angive, hvilket ratinginterval man ønsker en søgning på. Der er en rude for minimum ratingtal og maximum ratingtal, som man selv udfylder. Det virker på alle niveauer, hele listen, lokalunion, aldersgruppe og klub.

En anden nyhed, der har været der et par uger er, at man i søgegruppen “aldersgruppe” også kan søge på veterangrupperne Veteran 40, 50. 60, 65, 70, 75, 80 og 85. Gruppen senior er herefter kun for seniorer, der ikke hører til veterangrupperne.

I et af de kommende DBTU nyt vil der være en oversigt over de forskellige ændringer, som er ved at være på plads.

Forfatter: Stævne/Rating/IT gruppen
Kontaktperson e-mail: tranto@mail.dk