Dansk sejr i Jakarta

Dato: 
10.09.2017

- Allan Bentsen vandt 40 års rækken, og der var dansk bronze i såvel 50 års rækken som i holdturneringen ved Alexindo - Starmas Veteran Open i Indonesien

REPORTAGE:

Firkløveret Allan Bentsen, Henrik Vendelbo, Lars Hauth og undertegnede deltog fra den 1.- 3. september i Alexindo – Starmas Veteran Open i Indonesien, der var udset til at skulle være den store asiatiske revanchetur for fire eventyrlystne bordtennisspillere.
Lige som ved Penang International Masters i Malaysia i april/maj var vi eneste europæiske hold. Denne gang deltog i alt 24 hold fra Thailand, Singapore, Malaysia, Kina og Indonesien. Vi var indstillet på at den noget ærgerlige bronze fra holdturneringen i Malaysia skulle udskiftes med guld - og det var da heller ikke langt fra.

Turneringsform

En holdkamp bestod af fire singler (fire forskellige spillere - to 40-49 år og to over 50 år samt en double i midten, hvor to 40-49 års spillere ikke måtte spille sammen og hvor de to spillere fra kamp 1 og 2 ikke måtte spille sammen i doublen.

1. kamp (single): begge spillere skal være over 50 år.
2. kamp (single): begge spillere skal være over 40 år.
3. kamp (double): De to spillere fra kamp 1 og 2 må ikke spille sammen i double, hvor der enten spilles med en spiller over 40 år og en spiller over 50 år eller begge spillere over 50 år.
4. kamp (single): begge spillere skal være over 50 år.
5. kamp (single): begge spillere skal være over 40 år.
De første tre kampe spilles altså med minimum tre forskellige spillere på holdet.

Nu med holdleder

Efter den fatale opstillingsbrøler i Malaysia havde Lars Hauth denne gang udråbt sig selv som holdleder. Det var simpelthen et must for den 56-årige Hørsholm-dreng, hvis han skulle med.
Allerede i lufthavnen inden afrejsen viste Hauth det store overblik, der kræves af en holdleder. Mens vi andre fik vejet kufferter og håndbagage lige til grænsen, så kom Hauth med en almindelig sportstaske og en meget let pose håndbagage, der sneg sig op på 800 gram. ”Man behøver ikke mere”, sagde Hauth, hvilket fik undertegnede til at tænke på, at Hauth havde lært fra landsholdskollega Kim Kartholm tilbage i 1980’erne. Kartholms bagage vejede altid i omegnen af de 800 gram, men det var inklusiv alt til 10 dage!

Efter 15 timers flyvning ankom vi til et luksuriøst hotel i Jakarta, som var ejet af turneringens sponsor Mr. President Director Baharja Halim, MBA. Det var et flot hotel bl.a. med en stor glasbrusekabine på værelserne, der adskilte rum og toilet. Man kunne dog benytte et forhæng i brusekabinen, hvis man ikke var interesseret i at følge værelseskammeratens tandbørstning, brusebade eller øvrige ophold på toilettet.

Vi blev modtaget med stor gæstfrihed fra arrangørernes side og af et serviceminded folkefærd, der ikke tillod, at vi på noget tidspunkt manglede noget.
Efter et par timers søvn på værelset slappede vi af ved hotellets pool på 8. etage. Værterne havde sørget for at vi onsdag aften kunne træne med i den lille lokale klub Starmas med plads til tre borde. Det var meget varmt, men også meget hyggeligt og fedt at se så mange glade ansigter samlet omkring bordtennis.


På besøg i klubben Starmas.


Vi blev efterfølgende inviteret ud at spise på en lokal restaurant.

Torsdag trænede vi i hallen inden aftenens velkomstmiddag på hotellet for alle 126 spillere, sponsorer og andre vigtige personer.
Holdene blev fotograferet efterhånden, som de ankom, og der var live-musik, buffet, taler, udlevering af rygnumre og program. Vi fik sunget med på den indonesiske nationalsang og set et nyt bordtennisbord blive præsenteret på et podie til stor jubel.


Storslået velkomst på hotellet.

Hauth meldte pas

Efter den officielle middag tog vi plads i loungen for at spille kort og tale om fredagens opstilling. Vi var spændte på at høre, hvad holdlederen havde fundet ud af. Han valgte dog at smide ’bomben’ fra start, da han sagde: ”Jeg har kvalme og kan nok ikke spille i morgen”.
Hauth havde pådraget sig en maveinfektion, sandsynligvis fra noget indbagt kød i hallen, hvilket nu for alvor gav problemer. Tidligt fredag morgen nåede han kun akkurat toilettet, hvor han brækkede sig voldsomt. Heller ikke her kan han åbenbart tage farten af - alt, hvad han foretager sig sker eksplosivt eller slet ikke. Jeg fulgte hele forløbet fra min seng gennem den glasklare brusekabine, og kunne hurtigt konstatere, at det ikke længere var muligt for mig at bruge toilettet på denne tur.

Vi tog til hallen uden Hauth og stillede ham op efter doublen på holdsedlen. Vi håbede så på, at vi tre andre kunne afgøre de indledende puljekampe uden den hårdt ramte holdleder. Det gik fint (se resultaterne længere nede i artiklen).

I holdturneringen var de 24 hold inddelt i otte puljer, hvor de to bedste fra hver pulje gik videre til 1/8-finalerne. Vi var finaleseedet men i samme halvdel som det kinesiske hold, der løb med guldet i Malaysia. De havde endda denne gang forstærket holdet. I den anden halvdel var det lokale hold Starmas A, som bestod af et sammensat hold med spillere fra Indonesien og Kina samt et rent kinesisk hold henholdsvis finale- og semifinaleseedet.


Starmas A (der vandt holdturneringen efter sejr på 3-0 i finalen over Zhe Jiang Yuan Sheng, Kina) er fra venstre David Jacobs, Indonesien, Chen Guo, Kina, Baharja Halim, Indonesien (turneringens største sponsor), Xu Xiang Dong, Kina og Li Yen, Kina.

Fredag aften skulle vi spille 1/8-finale. Hauth tog med til hallen og lagde sig op på tilskuerpladserne. Han sov som en sten og havde ikke set en eneste bold, da vi efter kampen vækkede ham for at få ham med tilbage til hotellet.

Lørdag blev der kun spillet single. Lige som i holdturneringen dagen før blev der spillet helt frem til kvartfinalerne. Allan, Henrik og undertegnede spillede sig videre til kvartfinalerne, mens en afkræftet Hauth valgte at trække sig ved stillingen 1-1 i sæt i sin 1/8-finale mod Momon Afrimon, Indonesien, da kræfterne slap op. Arrangørerne insisterede derefter på, at Hauth skulle tjekkes yderligere på hospitalet, hvor det viste sig, at han også var dehydreret. Hauth ankom sent til hotellets lobby med vat på armen efter drop. Ifølge ham selv var han ok, men vi var nu ikke helt sikre og tilbød derfor straks at tage ham med i et spil kort til høje takster – han skulle jo ikke føle sig udenfor!


Hauth (tv.) og Bentsen samtidigt (th.)

Søndag morgen var vi klar til kvartfinalen i holdturneringen med Hauth på holdet, selv om han nu var i en fire kilo lettere udgave, end da vi ankom. Hauth gjorde dog kort proces, og vi vandt holdkampen med 3-0 over Pelindo fra Indonesien.


Kvartfinale i holdturneringen mod Pelindo fra Indonesien.

Mesteren gik kold i hold

I semifinalen gamblede vi som aftalt med holdleder Hauth i et kort øjebliks vågen tilstand dagen forinden. Vi stillede Bentsen op til sidst (modsat kvartfinalen), altså så han kun kom i spil i single i en eventuelt afgørende kamp ved stillingen 2-2. Vi fik dermed den opstilling, som vi gik efter – nemlig at Allan skulle spille mod deres yngste og stærkeste, hvis der ville blive en afgørende singlekamp.

Undertegnede lagde ud og tabte 3-0, og da Henrik i næste kamp var bagud med 2-1 i sæt og 8-4 måtte den vakse holdleder tage en time out: ”Vi prøver lige med denne tryllebanan”, var ordene fra Hauth, og det hjalp. Henrik fik på fornem vis vendt kampen og udlignet til 1-1. Dernæst fulgte doublen, som vi vandt 3-1, hvilket betød, at vi så var sikre på at vores trumfkort ville få mulighed for at afgøre holdkampen til vores fordel, hvis ikke Hauth var kommet til hægterne. Og det var Hauth ikke. Han vandt kampens første bold efter en lang duel mod Huang Min (verdensmester i herresingle i 50-59 års rækken i 2014). Det tog hårdt på kræfterne. Kort efter var første sæt tabt 1-11 og det blev hurtigt 3-0 i sæt til kineseren. Dermed var der linet op til den kamp, som de mange tilskuere gerne ville se - nemlig en afgørende kamp mellem de to holds førstesingler.

Allan så ikke ud til at være mærket af forventningspres, da han med forrygende spil vandt de to første sæt med 11-5. Dernæst kom han lidt skidt fra start i tredje sæt. Kineseren ramte både net og kant og begyndte at æde sig ind i kampen og tro lidt mere på sig selv samtidigt med, at Allan begyndte at lave fejl fra sin baghåndsside, som han ikke havde gjort tidligere i kampen. Chancen kom dog til Allan, da han ved stillingen 2-1 i sæt havde 9-9 i fjerde sæt og egen serv. Men de server som havde givet ham så mange point i starten af kampen, blev nu returneret bedre af kineseren, der reddede stormen af, vandt sættet og efterfølgende også femte sæt med 11-8 og dermed kampen. Surt show. Skuffelsen var svær at skjule både for Allan og resten af holdet – de velkendte små marginaler.


Zhejiang Yuan Sheng, Kina som vi tabte til i semifinalen er fra venstre Xia Yia Qiang, Hu Wei Jian, Li Zheng og Huang Min.


Præmieoverrækkelse i holdturneringen.

Guld og bronze i single

Nogle af de stærkeste spillere fra holdturneringen bl.a. de fire kinesere fra holdet vi tabte til i semifinalen (se billedet ovenfor), stillede ikke op i singlerækkerne.

Allan var topseedet i 40 års rækken (57 deltagere) og han levede op til favoritværdigheden, da han uden større besvær vandt finalen over Meng Gang Xiong, Kina med 3-1 i sæt i en kamp, hvor publikum hyggede sig gevaldigt over Allans spil fra distancen. Da kineseren i slutningen af finalen også forsøgte sig med høje bolde langt fra bordet, var taget ved at lette.
Allan vandt i puljen over indoneserne Ruslan og Edi Johan, inden han i 1/8-finalen vandt med 3-0 (11-4, 11-6, 11-5) over Daniel fra Thailand, i kvartfinalen 3-0 (11-4, 11-8, 11-6) over kinesiske Xio Yao og i semifinalen solide 3-0 (11-3, 11-4, 11-3) over M. Yandri, Indonesien.
Henrik vandt i puljen 3-0 over indoneserne Wijaya og Rudi Baskoro. I 1/8-finalen vandt han 3-2 (12-10, 7-11, 15-13, 7-11, 11-5) over Lio Tao, Thailand, hvor efter han i kvartfinalen misbrugte fem matchbolde mod Meng Gang Xiong, der vandt med 3-2 (11-7, 8-11, 12-10, 7-11, 13-11 efter 6-10 og 10-11).


Allan Bentsen øverst på skamlen efter endnu en sejr i Asien i 40 års singlerækken.

I 50 års rækken (69 deltagere) var både Lars og undertegnede i vanskeligheder i første puljekamp lørdag. Hauth vandt i en noget afkræftet udgave efter at have tabt sig fire kilo med 3-1 (16-14 i fjerde sæt) over Ling Ling Agustin, der tidligere har spillet på det indonesiske kvindelandshold, mens undertegnede vandt over Bambang Sutidjo, Indonesien med 3-1 (13-11 i fjerde sæt). Det gik lettere i de øvrige puljekampe, hvor Hauth vandt 3-0 over Akun, Indonesien og undertegnede 3-0 over Setiawan Santoso og Ahong, begge fra Indonesien.
I 1/16-finalen vandt Hauth 3-0 over indoneseren Sani kl. 19.00 lørdag aften. I 1/8-finalerne en time senere vandt undertegnede med 3-1 i sæt over Kelana Ria, Indonesien, mens Hauth som nævnt trak sig ved 1-1 i sæt mod Momon Afrimon, Indonesien.
I kvartfinalen var undertegnede ilde ude mod W. Santoso, Indonesien, som dog blev besejret med 3-2 (13-15, 11-7, 6-11, 11-4, 11-9 efter 0-6). W. Santoso havde forinden vundet 3-1 over kineseren Li Xu Ming. I semifinalen tabte undertegnede til Song Zhi Qiang, Thailand med 1-3 (11-9, 13-15 efter 10-7 æv, 7-11, 8-11). Song Zhi Qiang vandt senere finalen med 3-0 i sæt over favoritten Chen Guo, Kina.


Song Zhi Qiang, Thailand vandt 50 års singlerækken i Indonesien.

I skrivende stund er vi på vej hjem. Vi gør os en masse tanker og glæder os over oplevelserne ud over bordtennis, som vi har med hjem fra Indonesien.
En af dem var efter søndagens præmieoverrækkelse, hvor vi blev inviteret på hotellets karaokebar. Vores førstevocal Vendelbo leverede varen live på facebook (oppe på 1400 visninger), men en 69-årig kineser, der mindede os alle om Hu Weixing stjal billedet, da han gav den gas med flere af de gamle tunge klassikere, som han kunne udenad (der arbejdes på et videoklip).

Vi har desuden noteret os:

- at Hauth på denne tur sov mere, end han var vågen.

- at Vendelbo og undertegnede efter en lang dag i hallen havde blandet kortene i hotellets lobby, da undertegnede med ryggen til pludselig kunne høre en meget begejstret stemme udbryde: ”Fantastic backhand”. Jeg takkede naturligvis, mens Vendelbo var ved at få sin cola galt i halsen.

- at turneringens sponsor Mr. President Director Baharja Halim, MBA, der ejer fire aluminiumsfabrikker og tre hoteller uden at kny fortalte os, at han havde tjent 7 millioner US dollars på to måneder ved at levere bilnummerplader til staten. ”De skal inden længe udskiftes, da de fremover skal være med hvid baggrund i stedet for sort pga. problemer med politiets blitz”, forklarede Mr. Halim med et stort smil.

- at trafikken i Jakarta er vanvittig – ingen overholder reglerne. Det var med livet som indsats, at vi gik 100 meter til supermarkedet, da en vej skulle krydses.

- at der er noget specielt ved at komme op i 50 års rækken. Hauth og undertegnede gik som regel den forkerte vej ud af elevatoren for så at støde på Vendelbo og Bentsen flere længder foran os på gangen. Hauth glemte sit Visakort i en pengeautomat. Vi henter flere gange glemte ting på værelset i løbet af en dag og toilettet i poll-området fandt vi heller aldrig i første forsøg.

- at Bentsen er godt på vej til at komme i 50 års klubben. Han glemte sin pung i lobbyen. Den blev selvfølgelig bragt op på værelset uden at han havde mistet noget.

- en tydeligt afkræftet Hauth - sukkende - til Vendelbo ved stillingen 0-0 i andet sæt af doublen i 1/8-finalen for hold: ”Kan du ikke starte med at serve?”

- at Bentsen er godt i gang med at skabe sig et respekteret navn i Asien. Undertegnede forsøgte at finde ud af, hvorfor de bedste kinesere kun stillede op i hold, men fik ikke noget svar – måske var det ikke så sjovt at blive slået på ”fisken” af en europæisk spiller som Allan foran sine egne. Vi er sikkert mange, der husker VM-kvartfinalen fra 2005, hvor Michael Maze vinder mange bolde på vigtige tidspunkter i ballonforsvar mod Hao Shuai.

- at det i vores alder gælder om at blive mindst dårlig - holde niveauet længst muligt - man skal ikke regne med at blive bedre og bedre som tidligere.

- at vi så snart vi kommer på dansk jord igen går i gang med forberedelserne til næste års udgave af turneringen, der måske flyttes til Bali - vi er inviteret…


Hvaffor en fisk? Herlig afskedsmiddag på fiskerestaurant i Jakarta - Tak for denne gang!

Danske facts i holdturneringen:

Pulje H, fredag den 1. september, kl. 9.30
Danmark – Starmas B (Indonesien)…3-0
Carsten Egeholt – Hidayat, 3-0 (11-2, 11-3, 11-4)
Henrik Vendelbo – Lyus Bun, 3-0 (11-3, 11-3, 11-8)
Allan Bentsen/Carsten Egeholt – Eka/Arman, 3-0 (11-5, 11-1, 11-3)

Pulje H, fredag den 1. september, kl. 15.30
Danmark – Cahaya Nusantara (Indonesien)…3-0
Carsten Egeholt – Jeko, 3-0 (11-4, 11-5, 11-3)
Allan Bentsen – Denny Pandelaki, 3-1 (11-7, 8-11, 11-4, 12-10 efter 7-10)
Henrik Vendelbo/Carsten Egeholt – Jetol/Yandri, 3-0 (11-8, 11-4, 11-2)

1/8-finale, fredag den 1. september, kl. 19.00
Danmark – Gerbang Pemuda (Indonesien)…3-0
Carsten Egeholt – Empy Wicanta, 3-0 (11-6, 11-6, 11-7)
Allan Bentsen – Wayan, 3-0 (11-7, 11-6, 11-5)
Henrik Vendelbo/Lars Hauth – Emdy Wicanta/Deddy Laia, 3-0 (11-2, 11-4, 11-6)

Kvartfinale, søndag den 3. september, kl. 9.00
Danmark – Pelindo II (Indonesien)…3-0
Lars Hauth – Kelana Ria, 3-0 (11-3, 11-5, 11-8)
Allan Bentsen – Saiful Soamale, 3-1 (7-11, 11-2, 11-3, 11-0)
Allan Bentsen/Carsten Egeholt – Mat Arifin/Asep Cianjur, 3-0 (11-7, 11-5, 11-6)

Semifinale, søndag den 3. september, kl. 14.00
Zhe Jiang Yuan Sheng (Kina) – Danmark…3-2
Li Zheng – Carsten Egeholt, 3-0 (11-5, 11-4, 11-8)
Hu Wei Jian – Henrik Vendelbo, 2-3 (11-8, 10-12, 11-9, 12-14 efter 8-4, 5-11)
Xia Yi Qiang/Li Zheng – Allan Bentsen/Carsten Egeholt, 1-3 (7-11, 11-5, 4-11, 10-12)
Huang Min – Lars Hauth, 3-0 (11-1, 11-7, 11-4)
Xia Yi Qiang – Allan Bentsen, 3-2 (5-11, 5-11, 11-7, 11-9, 11-8)

Forfatter: 
Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 
27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: